Det vi har sammen

Sort is på vejene torsdag morgen er skyld i færdselsuheld ved Sorø

Der er udsigt til glatte veje som følge af isslag lørdag. Foto: TV ØST

Der er flere meldinger om sort is på vejene her i regionen - særligt i Sorø og Ringsted. Derfor opfordrer politiet til, at man kører forsigtigt.

Der er flere meldinger om glatte veje her i regionen. 

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Både i Sorø og Ringsted er der nemlig kommet meldinger om sort is på vejene. Også politiet har fået meldinger om glatte veje - særligt i Sorø-området. 

Og de glatte veje har ført til et færdselsuheld torsdag morgen. Politiet fik meldingen klokken 05.35 om en bil på Parnasvej i Sorø, der var rullet rundt og endt ude på marken. 

- Der var én person i køretøjet. Hans tilstand kender vi endnu ikke noget til, siger Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

De opfordrer derfor til at køre forsigtigt torsdag morgen.

- Vi har fået flere meldinger om glatte veje her til morgen. Særligt i Sorø. Derfor er der også sendt folk ud for at salte vejene, siger Stefan Jensen. 

Han opfordrer også til, at man måske tager lidt tidligere af sted her til morgen og tager det stille og roligt.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App