Sorøs borgmester: Vi kommer igen efter dårlige skoletal

På trods af, at Sorø Kommune i sidste uge blev hængt ud som en dårlig skole-kommune i Cepos-undersøgelse, er borgmesteren optimistisk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I sidste uge fik Sorø Kommune en bundplacering i Cepos’ oversigt over folkeskolernes faglige præstationer i forhold til undervisningseffekt ved udgangen af skoleåret 2014-2015.

- Allerede da vi modtog resultaterne for årets afgangsprøver i juni 2015 stod det klart, at resultaterne kaldte på handling. Vi har således i skoleåret 2015-2016 gennemført en større indsats både i forhold til matematik og dansk, skriver Gert Jørgensen (C), borgmester i Sorø Kommune, i et læserbrev.

Gert Jørgensen (C), borgmester i Sorø Kommune, er optimistisk.

quote Vi har sat ind på trivsel og faglighed, og det har allerede givet forbedrede resultater

Gert Jørgensen (C), borgmester i Sorø Kommune

- Det er  15 måneder gammelt, og det har vi handlet på for lang tid siden. Vi har sat ind på trivsel og faglighed, og det har allerede givet forbedrede resultater, siger Gert Jørgensen.

Gode udsigter

På trods af de negative resultater, hvor Sorø Kommune er blevet hængt ud som værende en dårlig skole-kommune, er  der, ifølge borgmesteren, gode fremtidsudsigter.

- Vi har rigtig gode udsigter, så jeg er meget fortrøstningsfuld. Jeg glæder mig til at se de opdaterede tal, for vi har gjort en stor indsats på faglighed- og trivselsdelen, siger han.


Nyhedsoverblik