Det vi har sammen

Sorø-iværksætter vil stifte skole i Nicaragua

Virksomheden Altan.dk vil stifte en skole i Mellemamerika, der skal skabe flere succesfulde iværksættere. Foto: TV ØST

Stifter og tidligere direktør, Peter Knudsen, er rejst til Nicaragua for at underskrive købskontrakten på otte hektar jord. Foto: TV ØST

1 af 2

Stifteren af Sorø-virksomheden Altan.dk vil lave en skole i Mellemamerika for at være med til at skabe en ny generation af iværksættere.

Millionvirksomheden Altan.dks forretningsmodel er egentlig meget simpel. Den går nemlig ud på at tilbyde altaner til eksisterende etageejendomme.

Det har været med til at gøre familievirksomheden utrolig succesfuld, og den succes vil stifter og tidligere direktør, Peter Knudsen, nu give videre. Derfor er han rejst til Nicaragua i Mellemamerika for at opkøbe jord, hvor der skal opføres en moderne skole for iværksættere.

Det skriver Berlingske.

- Der er en generation af unge mennesker i Nicaragua, som har krudt i røven og vil en hel masse. Dem vil jeg gerne skubbe i den rigtige retning. Vi har altid deltaget aktivt i vores ­projekter, men med det nye projekt har vi muligheden for at bygge det op fra grunden, siger Peter Knudsen til Berlingske.

Pligt til at hjælpe

Og det er ikke første gang, at iværksætteren har stået i spidsen for et projekt med godgørende formål – såkaldte CSR-projekter. Altan.dk stod nemlig for ti år bag et projekt om vandbrønde i Indien – dengang til en samlet pris på 22.000 kroner. I dag er virksomhedens CSR-budget på flere millioner kroner.

- Jeg synes, at når man har muligheden for at hjælpe, så har man også pligten. Det er en stor glæde at kunne dele penge ud, siger Peter Knudsen.

Nicaraguas nye skole for iværksættere skal efter planen stå færdig i 2018.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App