Sommervarme i vente: Her bliver det varmest i dag

Der er lagt op til sommervarme og skyfri himmel torsdag. Især inde i landet kan du mærke varmen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Frem med solbriller, t-shirts og sommersandalerne.

April er efter en kold start med sne nemlig kommet i sommerhumør, og der er lagt op til en solrig dag med temperaturer på helt op til 23 grader i vores område.

Det oplyser DMI.

Der kan komme en svag vind, men ikke noget af betydning.

Tag i skoven, ikke på stranden

Der bliver efter alt at dømme endnu varmere i Jylland – men der er stadig fantastisk vejr til grill, is og havearbejde - eller en anemonetur i skoven.

Er du glad for varme bør du dog vente med strandturen. Ved kysterne bliver det nemlig væsentligt koldere.

Der er samtidig ren vinterlig oplevelse, hvis man beslutter sig for at tage en soppetur på stranden. Havet er nemlig stadig kun mellem fire og seks grader varmt.

Du kan finde DMIs regionaludsigt her.

 


Nyhedsoverblik