Sommerhuse hitter: - Vi laver ikke andet end at sælge

I Odsherred mærker sælger Finn Jensen et stigende salg af sommerhuse. Tina Pilegaard sælger også sommerhuse i Odsherred, men venter på det gode vejr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Foråret er på vej, og det betyder, at der kommer gang i sommerhussalget. 

I Odsherred kan Finn Jensen fra Estate Nykøbing Sjælland mærke, at det går rigtig godt med at sælge sommerhuse, og det skyldes ikke kun de lyse timer. 

quote Vi laver ikke andet end at sælge. Det går bedre end normalt

Finn Jensen, sælger i Estate Nykøbing Sjælland

- Vi laver ikke andet end at sælge. Det går bedre end normalt, siger Finn Jensen, sælger i Estate Nykøbing Sjælland. 

- Det skyldes blandt andet den billige rente, og at pensionister og efterlønsmodtagere kan bruge deres sommerhuse efter et år, fortsætter han. 

Førhen skulle man som pensionist eller efterlønsmodtager vente otte år, før man kunne bruge sit sommerhus som helårshus, men nu skal man kun vente i et år.

130520_sommerhus_til_salg.jpg
Læs også
Danske feriehuse fik rekordår trods dårligt sommervejr
130520_sommerhus_til_salg.jpg
Læs også
Danske feriehuse fik rekordår trods dårligt sommervejr

En lav rente og et større lån er attraktivt 

Hvis man skal følge Realkredit Danmarks seneste analyse på sommerhusområdet, kan man se, at aktiviteten omkring salg af sommerhuse er på sit højeste siden 2005. 

Vest- og Sydsjælland har det seneste år haft en prisudvikling på fire procent - kun overgået af Nordsjælland med en udvikling på otte procent. Dog er kvadratmeterprisen i Vest- og Sydsjælland det næstlaveste i landet med 12.263 kroner per kvadratmeter. 

Nogle af de faktorer, som gør, at sommerhusmarkedet er interessant i øjeblikket, er blandt andet en lav rente og en højere linjegrænse ved brug af realkreditlån. 

quote Man skal købe et sommerhus, fordi man gerne vil hygge sig og have nogle gode stunder

Mira Lie Nielsen, Bolig- og formueøkonom i Nykredit

- Når renten falder, kan man låne mere med samme indkomst, siger Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom i Nykredit. 

Det er noget, der gør, at flere får lyst til at investere i en bolig, men ifølge Mira Lie Nielsen fra Nykredit er der en forventning om, at renten vil stige løbende over de næste par år. 

Udover en lav rente er det nu også muligt at få et større realkreditlån.

- Førhen kunne man maksimalt låne 60 procent af husets værdi, men nu kan man låne 75 procent. Det vil sige, at man kan låne et større beløb ved køb af et sommerhus, siger Mikkel Høegh, boligøkonom i BRF Kredit. 

Kreditorer går ikke med til 75 procent 

Hos Realmæglerne Odsherred Nord kan man dog ikke mærke den helt samme aktivitet, som hos Realkredit Danmark eller Estate Nykøbing Sjælland.  

- Hvis priserne er presset i bund, kommer der en større interesse, men det giver sig selv, siger Tina Pilegaard fra Realmæglerne Odsherred Nord. 

- Jeg oplever dog, at der er mange realkreditinstitutter, der ikke går med til en 75 procent belåning alligevel. De vil kun gå med til 60 procent. Det er noget, der kan mærkes.  

130520_sommerhus_til_salg.jpg
Læs også
Køb sommerhus for få penge: Flexboliger hitter i yderkommuner
130520_sommerhus_til_salg.jpg
Læs også
Køb sommerhus for få penge: Flexboliger hitter i yderkommuner

Sommerhuse skal købes med hjertet 

Hvis man vil tage del i sommerhusfesten, har Mira Lie Nielsen fra Nykredit et par gode råd med på vejen. 

- Jeg plejer at sige, at sommerhuse ikke er en god investering, siger Mira Lie Nielsen, Bolig- og formueøkonom i Nykredit. 

- Man skal købe et sommerhus, fordi man gerne vil hygge sig og have nogle gode stunder, fortsætter hun. 

Det skyldes blandt andet, at priserne svinger mere end på helårsmarkedet. 

- Hvis det begynder at gå skidt, så er sommerhuset, det første man skiller sig af med, siger Mira Lie Nielsen fra Nykredit. 


Nyhedsoverblik