Søren Gade taler imod lukning af landets fem regioner

Flere medlemmer af Venstres folketingsgruppe mener, at det vil være uklogt at nedlægge de fem regioner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det vil være et forkert skridt at nedlægge regionerne i Danmark.

Det opråb kommer fra flere medlemmer af Venstres folketingsgruppe, skriver avisen Danmark.

Tidligere gruppeformand Søren Gade mener, at det vil være en fejl at nedlægge de fem regionsråd med hver 41 politikere.

quote Der er sikkert nogle, der mener, at det kan gøres bedre med embedsmænd eller udpegede bestyrelser. Jeg har bare en anden holdning til folkestyret

Søren Gade (V), tidligere gruppeformand, venstre

De øvrige regeringspartier - Konservative og Liberal Alliance - og støttepartiet Dansk Folkeparti vil af med regionerne. Men det største regeringsparti, Venstre, har endnu ikke meldt sin officielle holdning.

- Der er sikkert nogle, der mener, at det kan gøres bedre med embedsmænd eller udpegede bestyrelser.

- Jeg har bare en anden holdning til folkestyret. Vælgerne skal kunne holde de politikere, der styrer sundhedsvæsenet, ansvarlige, siger Søren Gade til avisen Danmark.

regionshuset.jpg
Læs også
Hveranden dansker vil beholde regionerne
regionshuset.jpg
Læs også
Hveranden dansker vil beholde regionerne

Venstre kommer efter alt at dømme med en udmelding, når regeringens længe ventede sundhedsreform bliver præsenteret i januar.

Venstres boligordfører, Carsten Kissmeyer, har samme holdning som Søren Gade.

Ud over at være medlem af Folketinget er Carsten Kissmeyer medlem af Region Midtjylland.

- Nogle vil sige, at jeg taler mod lukning af regionsrådene, fordi jeg sidder i et. Men det er ikke derfor. Jeg er åben for enhver genial idé, der sikrer, at borgerne kan adressere deres nervøsitet og utryghed hos politikere tæt på, hvor de bor.

- I Venstres bagland har det ikke nogen stor klangbund, at vi skal nedlægge regionerne, siger han.

Ikke "forlovet" med regionerne

Venstres socialordfører, Martin Geertsen, der er medlem af Region Hovedstaden, har sammen med kirkeordfører Carl Holst, der er tidligere regionsrådsformand i Region Syddanmark, også løftet en pegefinger i forhold til at lukke regionerne.

Det skete i sidste uge i et debatindlæg i netmediet Altinget.

lars_lokke.jpg
Læs også
Lars Løkke giver regionerne kniven - vil fyre 205 politikere
lars_lokke.jpg
Læs også
Lars Løkke giver regionerne kniven - vil fyre 205 politikere

- Vi er ikke forlovet med regionsrådene.

 - Men en nedlæggelse af regionsrådene bør efter vores mening ikke føre til en struktur, hvor det er endnu mere uklart for patienter, medarbejdere og medier, hvor det politiske ansvar for drift og udvikling af det danske sundhedsvæsen politisk kan placeres, skrev de.


Nyhedsoverblik