Socialordfører vil inddrage minister i sag om aflastning af 6-årige Martinius

Nu lander sagen om 6-årige Martinius Mortensen fra Næstved på socialministerens bord. I tre år har hans mor bedt Næstved Kommune om aflastning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I går kunne TV ØST fortælle, at Stine Mortensen er syg og mange gange har bedt om hjælp til sin søn. Men på trods af en række underretninger fra fagpersoner er der stadig ingen aflastning fra Næstved Kommune.

Det får nu socialordfører fra DF Karin Nødgaard op af stolen. Hun vil stille spørgsmål til socialminister Mai Mercado.

Stine Mortensen lider af flere diagnoser som for eksempel depression og angst. Både egen læge, Smerteklinikken, en psykiater og sønnens skole har underrettet Næstved Kommune om Stine Mortensen problemer med at tage vare på sin søn.

- Det er således, at når man som kommune får underretninger, skal man reagere på dem, og man skal også sætte ting i værk i forhold til, hvad der er behov for. Det kan undre mig, at kommunen ikke reagerer noget hurtigere og melder tilbage til de sagsbehandlere og skoler, der har haft bekymringer, siger socialordfører Karin Nødgaard (DF) til TV ØST.

Læs også
Kritik af Næstved Kommune: - Den lille dreng har jo ikke noget børneliv
Læs også
Kritik af Næstved Kommune: - Den lille dreng har jo ikke noget børneliv

Socialordfører undrer sig over, at kommunen ikke benytter sig af aflastning

Siden 2015 har Stine Mortensen forsøgt at råbe Næstved Kommune op og fortalt dem, at hun ikke kan klare sig alene med sin søn og har efterlyst hjælp og aflastning.

Ifølge socialordføreren kan det på sigt få fatale konsekvenser for moren og barnet, at kommunen ikke har reageret.

- Det er en enlig mor og et barn, der har det vanskeligt, fordi han bor med en mor, der ikke har de bedste forudsætninger for at tage vare på ham. Det kan undre mig, at man ikke benytter sig af aflastning, som man ved har god effekt, siger Karin Nødgaard.

quote Der er flere ting, man kunne sætte i værk, uden at man behøver at lave en masse nye undersøgelser

Karin Nødgaard,  næstformanden for folketingets socialudvalg og socialordfører fra Dansk Folkeparti 

Kommunen har ansvaret for at sikre børns ve og vel

Næstved Kommune har undersøgt sagen, og der er lavet to børnefaglige undersøgelser, som peger på, at der skal familiebehandling til for at ændre på de mønstre, der er i familien. Det fortæller Sven Sørensen, der er teamleder for Center for Børn og Unge.

Socialordfører Karin Nødgaard undrer sig over, at kommunen ikke har gjort mere i forhold til at hjælpe Stine Mortensen og hendes søn.

Læs også
Syg mor har bedt om hjælp i næsten tre år: Jeg kan ikke tage mig ordentligt af min søn
Læs også
Syg mor har bedt om hjælp i næsten tre år: Jeg kan ikke tage mig ordentligt af min søn

- Der er flere ting, man kunne sætte i værk, uden at man behøver at lave en masse nye undersøgelser. Man kunne lave noget aflastning i forhold til at få en familie, men man kunne også prøve at kigge på, hvad der er andre muligheder. Der kunne fx komme en besøgsven og være der og agere på drengens præmisser.

Stine Mortensen arbejder ikke, fordi hun er syg fysisk og mentalt med diagnoser som gigt, depression og angst. Sønnens far har ingen kontakt til dem, og Stine Mortensen har ingen familie eller venner i nærheden, som kan hjælpe hende med sønnen. 

- Kommunen skal huske, at den har et lovpligtigt ansvar i forhold til at sikre børns ve og vel. Især når der er tale om sårbare børn, som er i en situation, hvor det nære netværk måske ikke kan tage vare om barnet, har kommunen en forpligtigelse. De har et ansvar, understreger socialordføreren fra Dansk Folkeparti.

Allerede på tirsdag den 4. april, vil Karin Nødgaard tage kontakt til socialministeren.

 

Nyhedsoverblik