Socialdemokratiet: Vinterdæk skal være lovkrav, når det er glat

Der er for mange, der kører ud på sommerdæk på de glatte veje om vinteren. Det vil Socialdemokraterne gerne have lavet om på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alt for mange biler kører på sommerdæk, selvom det er iskoldt og meget glat.

Sidste år kørte 11 procent af danskerne på sommerdæk om vinteren. Det viser en dækoptælling, som Rådet for Større Dæksikkerhed foretager hvert år. Også i år, faktisk hele denne uge, er rådet ude for at tælle, hvilke dæk danskerne kører med i Region Sjælland og resten af landet.

Men de mange, der kører på sommerdæk, bør guides af lovgivning, mener Socialdemokratiet: 

- Vi har jo heldigvis rigtig mange i dag, der vælger at køre med vinterdæk, fordi det er det mest sikre. Det giver en langt bedre bremseevne og bilen står bedre fast. Men der er altså nogle få, der ikke får det gjort. De vælger at køre på en glat vej og så kan det være uhensigtsmæssigt, lyder det fra Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn.

Det er modsat vores nabolande ikke lovpligtigt med vinterdæk i Danmark. Men det vil Socialdemokratiet have lavet om på:

quote De vælger at køre på en glat vej og så kan det være uhensigtsmæssigt

Rasmus Prehn, Transportordfører, Socialdemokratiet

- Og der har vi sagt fra Socialdemokratiets side, at vi gerne vil kigge på den tyske model, hvor man siger, at det er lovpligtigt at have vinterdæk på, hvis man vælger at køre ud, når det er glatføre. Så man kan altså godt have en bil med sommerdæk på, som man så ikke bruger de dage, hvor det er glatføre. 

Kæmpe dækoptælling i uge 4

I hele uge 4 kan bilister se repræsentanter fra Rådet for Større Dæksikkerhed og Dækimportørforeningen på en lang række parkeringspladser i Danmark tjekke dækkene på de danske biler. Formålet er at få dokumenteret danskernes valg af dæktype til vinteren og gøre politikerne på Christianborg opmærksom på ønsket om at få det gjort lovpligtigt at benytte vinterdæk om vinteren.

bil_1.jpg
Læs også
Mange kører på sommerdæk, trods melding om glatte veje: Nu skal sommerdækkene tælles
bil_1.jpg
Læs også
Mange kører på sommerdæk, trods melding om glatte veje: Nu skal sommerdækkene tælles

- De mange biler på sommerdæk er et stort problem for trafiksikkerheden, når de kører rundt på vejene i vådt og glat føre. Og det ved vi, at mange af dem gør selv i hårdt vintervejr. Med dæktællingen er vi med til at dokumentere problemets omfang, fortæller direktør Volker Nitz.

Læs mere om ugens landsdækkende dækoptælling her: Mange kører på sommerdæk om vinteren

Venstre og Dansk Folkeparti imod lovpligtige vinterdæk

Men hos Dansk Folkeparti og Venstre vil ingen af partierne røre ved danskernes sommer eller vinterdæk:

- Venstre siger nej til lovpligt. Men ja til kampagner osv, som ansporer den enkelte bilist til at påtage sig ansvar for sikker kørsel om vinteren via montering af vinterdæk, lyder det fra Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

quote Venstre siger nej til lovpligt. Men ja til kampagner osv, som ansporer den enkelte bilist til at påtage sig ansvar for sikker kørsel om vinteren via montering af vinterdæk

Kristian Pihl Lorentzen, Transportordfører, Venstre

Men det er ikke godt nok at lade danskerne bestemme selv, når undersøgelser viser, at cirka 11 procent af danskerne kører på sommerdæk om vinteren, mener Socialdemokratiet. 

- Nu handler det altså om trafiksikkerhed, og hvor man riskrerer at sætte andres liv og helbred i fare. Og derfor giver det god mening, vi har nogle regler på det område. Det er rigtigt, vi har heldigvis rigtig mange, som selv tænker sig om og bruger vinterdæk. Men der er en lille restgruppe, som kan genere det for alle mulige andre og derfor kan det være en meget god idé med den tyske model, hvor man siger, at ved glatføre, så er det lovpligtigt at have vinterdæk på, lyder det fra Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn.

Artiklen fortsætter under billedet.

Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn
Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn

Borgerne i Ringsted: Vinterdæk skal tvinges på

TV ØST har været med på optælling af dæk i Ringsted. Her holdt 12 procent ud af de 200 optalte biler på sommerdæk. Nogle havde endda både sommerdæk og vinterdæk på, hvilket er ulovligt.

Og spørger man borgerne foran den lokale Superbrugsen, bør politikerne gøre vinterdæk lovpligtige.

Artiklen fortsætter under billedet.

Finn Kamiensky fra Ringsted vil have vinterdæk gjort lovpligtigt
Finn Kamiensky fra Ringsted vil have vinterdæk gjort lovpligtigt

- Ja, det gør jeg helt sikkert. Jeg synes simpelthen, det er uansvarligt. Man skal tænke på andre end sig selv. Skal man bremse op, så er det, man kan se forskellen. Og det viser sig gang på gang på de køretekniske anlæg, fortæller Finn Kamiensky.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ægteparret Dan og Jytte Knudsen fra Ringsted
Ægteparret Dan og Jytte Knudsen fra Ringsted

Og han bakkes op af ægteparret Dan og Jytte Knudsen:

- Ja, det skal være lovligt ligesom at man skal have sikkerhedselen på, lyder det fra Jytte Knudsen. Og hendes mand supplerer:

- Jamen, det er jo lovpligtigt i Sverige og Tyskland, hvis man skønner, det er snevejr. Det er meget rart, hvis der bliver sat en fast grænse. Det er ikke den enkelte chauffør, der skal bestemme det, slutter Dan Knudsen. 


Nyhedsoverblik