Socialdemokratiet vinder valget i Faxe: Får Knud Erik Hansen endnu en tur på borgmesterposten?

Knud Erik Hansen (S) Foto: TV ØST

Socialdemokratiet bliver vinderen i Faxe Kommune, hvor de går frem. Samtidig går Venstre ned med næsten to procentpoint.

Skal Knud Erik Hansen have endnu en tur på borgmesterposten? 

Alle stemmerne er talt op i Faxe Kommune, og Socialdemokratiet med Knud Erik Hansen i spidsen går frem. For med 29,3 procent af stemmerne går partiet frem fra 24,5 procent ved sidste valg. 

- Det er jeg gad for for, siger Knud Erik Hansen til TV ØST.

- Jeg er glad for efter min anden periode at få opbakning fra vælgerne. Vi er meget tilfredse med resultatet.

Hvem peger René Tuekær på?

Socialdemokratiet går altså to mandater frem til otte mandater, mens Venstre forbliver på samme antal - også otte.

Det helt afgørende bliver, hvem René Tuekær vælger at pege på i løbet af natten. 

- Der er ikke afgjort noget som helst, siger Knud Erik Hansen. 

- Nu skal vi rundt og snakke på kryds og tværs.

 

Tip os Har du et godt tip?