Snød sine ofre: Slagelse-blotter idømt fængselsstraf

En 29-årig mand er blevet dømt for at have onaneret foran tilfældige kvinder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er i alt 15 tilfælde af blufærdighedskrænkelse i Slagelse-området, en 29-årig mand er blevet dømt for ved Retten i Næstved.

Manden har over en 1-årig periode fra september 2015 blottet sig over for adskillige intetanende kvinder og begyndt at onanere foran dem, skriver Sjællandske.

Metoden for blotteren har i mange tilfælde været den samme. Find en tilfældig kvinde og spørg om hjælp til noget, eksempelvis den hurtigste vej til et indkøbscenter.

Anklageren i sagen, Susanne Bluhm, forklarer ifølge Sjællandske, at et misbrug af euforiserende stoffer og især hash var en af årsagerne til, at den nu dømte mand gjorde, som han gjorde.

Løb efter offer

Hans ugerninger inkluderer foruden flere gange, hvor han i sin bil, har lokket kvinder hen til vinduet, også gange, hvor han har stået i det fri.

Eksempelvis, da en augustnat i 2016 spurgt en kvinde om en lighter og så trukket bukserne ned, da hans offer er kommet tæt på. Da kvinden løb væk, fulgte han efter, stadig med bukserne nede og hans penis ude.

Manden blev idømt i alt otte måneders fængsel, hvoraf de tre er betingede. Det betyder, fordi han allerede har siddet varetægtsfængslet, at han nu er sat fri. Begår han ny kriminalitet, kommer de tre måneder dog tilbage og forlænger en eventuel ny straf.


Nyhedsoverblik