Det vi har sammen

Sneslev-drab skal for retten på tirsdag

Den 40-årige graver blev fundet dræbt 30. december sidste år. I næste uge begynder retssagen. Foto: Frederik Racher

11. oktober begynder retssagen, hvor en 68-årig mand står tiltalt for at have dræbt sin ekskone i graverkontoret ved Sneslev Kirke.

Det varer ikke længe, før dommen falder i sagen om den 40-årige graver og kirketjener ved Sneslev Kirke, der blev slået ihjel i graverkontoret i december sidste år.

Retssagen begynder 11. oktober og afvikles i Københavns Byret – men med dommere fra Retten i Ringsted.

Stukket i halsen

Tiltalt i sagen er graverens 68-årig eksmand, som er anklaget for at have stukket ekskonen i halsen med en kniv, så hun afgik ved døden.  Sigtelsen lyder på forsætligt drab og hverken vold med døden til følge eller uagtsomt maddrab.

Den 68-årige eksmand blev anholdt i sagen, da oplysninger fra telemasterne i området viste, at han befandt sig i nærheden af gerningsstedet, da drabet fandt sted.

Der er afsat fem retsdage til sagen, og den ventes afgjort 21. oktober.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App