Snefygning og isslag skyder kold forårsuge i gang

Det er en kold uge, der venter Danmark, oplyser DMI, der advarer om trafikale problemer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om kalenderen viser, at det burde være forår, så er det sne, snefygning og isslag, der kommer til at præge begyndelsen på denne uge.

Det oplyser vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Lars Henriksen.

- Mandag er overgangen til lidt mildere vejr. Vi har haft sibirisk kulde, nu bliver det lidt mildere, men det betyder stadig sne og snefygning her fra mandag, siger han.

quote I den sydlige del af landet har vi allerede registreret isslag, som kan resultere i meget glatte veje

ars Henriksen, vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut

Lars Henriksen advarer mod eventuelt isslag og særdeles glatte veje.

- Isslaget opstår, ved at luften på eksempelvis en vejbane er under frysepunktet, og så kommer der de her underafkølede dråber, der rammer overfladen, og så fryser de til is med det samme, siger meteorologen.

Kan resultere i meget glatte veje

Han beder især bilister om at være opmærksomme ude i trafikken.

- I den sydlige del af landet har vi allerede registreret isslag, som kan resultere i meget glatte veje, siger Lars Henriksen, der dog kan love lidt mildere vejr efter mandag. 

expr_3_0.jpg
Læs også
Politiet advarer om isglatte veje flere steder
expr_3_0.jpg
Læs også
Politiet advarer om isglatte veje flere steder

- Den kommende uge er det overordnet set værd at nævne, at det varierer. Dagstimerne bliver senere på ugen typisk med tøvejr, og så bliver det frost om natten. Derfor kan sne smelte om dagen, så løber der vand ud på vejbanen, og det fryser så til om aftenen. Så vær opmærksom i trafikken også efter mandag, siger han.

Slud på vej

Når vi bevæger os længere ud i fremtiden, kan temperaturen få et lille nøk opad, men det bliver ikke rigtigt forår.

- Jeg vil i hvert fald ikke kalde det forår i denne uge, det vil jeg sige. I dagtimerne kan vi ligge mellem nul og fire graders varme, men så bliver det frost igen om natten. 

vinterkrigen
Læs også
Tag med til 1979 - den vildeste vinter i hundrede år
vinterkrigen
Læs også
Tag med til 1979 - den vildeste vinter i hundrede år

Sidst på ugen kan der også komme nedbør, som kan minde om slud.

Når vi kommer hen til weekenden og næste uge, så ser det ud til, at vejret kan blive bedre, men det er stadig for tidligt at slå fast, oplyser DMI.


Nyhedsoverblik