Det vi har sammen

Sne driller trafikken: Otte sneplove indsat på motorvej

01:33

En lastvogn er kørt af vejen på Gedser Landevej, der tirsdag eftermiddag beskrives som spejl glat. Foto: Ole Nygaard Jensen / Østholdet.

1 af 2

Politiet advarer om isglatte veje. Værst er det på Sydsjælland, hvor Vejdirektoratet knokler for at holde motorvejen farbar.

Det sner – og man skal køre forsigtigt, så man ikke ender i grøften.

Sådan lyder meldingen fra politiet og Vejdirektoratet tirsdag eftermiddag, efter en dag, hvor det har sneet i store dele af regionen.

- Der er faldet sne i hele politikredsen, og mit indtryk er, at der er glat overalt. Også på motorvejen, hvor det kan være isglat, hvor det fyger, siger vagtchef Ove Christoffersen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Han oplyser, at der fra klokken 14.00 har været flere uheld.

- Vi fik opkald om fem uheld på en enkelt time. Der er heldigvis ikke kommet nogen til skade, oplyser vagtchefen.

Klokken 16.00 blev der ifølge vintertrafik.dk saltet i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Faxe, Ringsted og Holbæk Kommuner.

Kilometerlange køer efter uheld

Torsdag eftermiddag var et glatføreuheld med en lastbil årsag til meget lange køer på rute 22 - vejen mellem Næstved og Vordingborg.

Også Sydmotorvejen blev ramt af køer, da vejen blev lukket i nordgående retning mellem Rønnede og Tappernøje. Her betød et uheld med en lastbil og en varevogn, at motorvejen kortvarigt måttet spærres, mens der blev ryddet op.

 

Sådan så det ud på rute 22 tirsdag eftermiddag, hvor der var sket et uheld. Foto: Søren Langhorn

 Vejdirektoratet oplyser, at de arbejder hårdt på at holde motorvejen farbar. 

- Vi har indsat otte sneplove, der knokler for at holde motorvejen fri i netop det område. Ellers er motorvejsnettet ret fint, siger Lars Camillo Axelsen fra Vejdirektoratets Trafikinformationstjeneste til TV ØST.

På det øvrige vejnet meldes der om sne- og isglatte veje på Lolland-Falster og Sydsjælland - og ifølge TV ØSTs oplysninger er der endog meget glat nogen steder.

Mere end 10 centimeter sne på udsatte steder

Ifølge DMI vil der falde sne i store dele af regionen både tirsdag og onsdag formiddag. Men det vil især være på Sydsjælland og på Lolland-Falster, at sneen vil lægge sig.

- Det er især syd for Næstved og på Lolland-Falster, at der kommer mest sne. Der kan komme op til ti centimeter sne – og meget lokalt noget mere, siger vagtchef Steen Rasmussen til TV ØST.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App