Smugling af ekstremt ren kokain udløser 14 års fængsel

En 37-årig hollænder er dømt for indsmugling af 35 kilo kokain, der opblandet ville blive til 65 kilo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Heller ikke i andet forsøg lykkedes det en hollandsk narkosmugler at bilde en dansk domstol ind, at han ikke er skyldig.

Sent tirsdag eftermiddag gentog Østre Landsret således en straf på 14 års fængsel, som Retten i Nykøbing Falster udmålte sidste år.

Den 37-årige Erwin Ten-Cate udvises desuden af Danmark for altid.

Det var den 21. februar sidste år, at Ten-Cate kort før midnat kørte fra borde i Rødby Havn i sin sættevogn.

Uheldigvis for ham blev han vinket ind til siden, og i et hulrum i køretøjet fandt myndighederne en af de største mængder kokain, der er blevet beslaglagt herhjemme. 

Grænsekontrol politi lastbil
Læs også
Hollandsk mand idømmes 14 års fængsel for at smugle 35 kilo kokain ind i Danmark
Grænsekontrol politi lastbil
Læs også
Hollandsk mand idømmes 14 års fængsel for at smugle 35 kilo kokain ind i Danmark

Ud over 35,3 kilo ekstremt ren kokain - det havde en styrke på 81 procent - lå der godt 30 kilo phenecatin, der bruges til at blande kokain op med.

Samlede mængde kokain på 65,5 kilo

Ifølge anklageskriftet ville den samlede mængde kokain nå op på 65,5 kilo med en styrke på 44 procent.

Ten-Cate har under hele sagen nægtet sig skyldig. Han kunne ikke løbe fra, at kokainen og fyldstoffet blev fundet i hans vogn. Men han anede ikke, at det var der, eller hvem der havde anbragt det.

070824af_sniffer_kokain.jpg
Læs også
Flere unge søger behandling for misbrug af kokain
070824af_sniffer_kokain.jpg
Læs også
Flere unge søger behandling for misbrug af kokain

Under sagen lagde dommerne imidlertid vægt på, at hulrummet var placeret, så man kun kunne komme til det, hvis trækkeren var frakoblet sættevognen. Det kræver, at man har startnøglen til trækkeren.

Desuden kræver det en skralde med umbracobits at fjerne de to skruer, der holdt dækslet til hulrummet på plads. Sådan én blev fundet i bilen med Ten-Cates dna på.


Nyhedsoverblik