Smugler gemte 100 kilo narko i højtalere

En mand med bopæl i Sverige skal snart i retten. Da han ville ind i Danmark i Rødby Havn fandt toldere 100 kilo amfetamin i bilen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Store højtalere er normalt gode til at levere store musikoplevelser til ejerne.

Fire store højtalere i en svensk bil i Rødby Havn var dog proppet med en helt anden slags oplevelse.

Der var nemlig gemt 100 kilo amfetamin i de fire højtalere i den svenske bil.

Det skriver Ekstra Bladet.

Sagen har hidtil været holdt hemmelig, men sløret er nu hævet fra sagen, da den snart skal for retten i Nykøbing Falster.

Bilens 40-årige chauffør er tiltalt for indsmuglingen, og risikerer hele 16 års fængsel, oplyser avisen. Den tiltalte selv nægter at kende noget til den store mængde narkotika.


Nyhedsoverblik