Det vi har sammen

Smart løsning mod kø på Køge Bugt giver skader på asfalten

Sådan ser det mobile autoværn ud i funktion. Foto: Vejdirektoratet

Et nyt, smart forsøg med mobile autoværn på Køge Bugt Motorvejen har givet bagslag – nylagt asfalt skal repareres.

Lange køer og langsom trafik.

Det er formentlig ikke gået manges næser forbi, at der i øjeblikket bliver afviklet omfattende vejarbejde på Køge Bugt Motorvejen.

Vejdirektoratet har her forsøgt sig med en ny, smart løsning fra USA med mobile autoværn, som skal hjælpe tusindvis af pendlere igennem vejarbejdet på motorvejen.

Læs også Nyt trick skal hjælpe pendlere gennem Køge Bugt

Populært sagt flyttes autoværnene, sådan så der altid er fire spor åbne i den retning, som myldretidstrafikken bevæger sig.

Men den nye løsning med autoværnene, som vejer knap 700 kilo per betonelement, skader den nylagte asfalt og har medført trykmærker i belægningen.

- I forbindelse med, at man har flyttet rundt med de mobile autoværn, så er der simpelthen kommet nogle skader, der hvor de har stået, siger projektleder i Vejdirektoratet, Robin Højen Madsen, til TV ØST. 

Sådan ser det ud, når Vejdirektoratet flytter autoværnet. Foto: Vejdirektoratet

Nylagt asfalt skal lægges om

Selvom Vejdirektoratet har brugt de sidste måneder på at lægge ny asfalt, skal den nu omlægges de steder, hvor de mobile autoværn har lavet skader.

- Det er nogle mærker, der er kommet. De skal repareres med ny belægning, siger Robin Højen Madsen.

Trods mærker på vejene holder Vejdirektoratet fast i, at den nye teknik, som de indførte i maj måned, har været med til at afvikle trafikken på en rigtig god måde.  Robin Højen Madsen understreger, at de mobile autoværn har været et forsøg.

Ifølge Vejdirektoratet forsinker skaderne ikke vejarbejdet, som forventes afsluttet i slutningen af august.

04:36

Et nyt trick skal i den kommende tid hjælpe bilisterne gennem Køge Bugt-motorvejen.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?