Småt brændbart forsvinder fra genbrugspladserne: - Vi vil gerne genbruge så mange ting som muligt

Affaldsselskabet Argo vurderer, at cirka 60 procent af alt deres affald i "småt brændbart-containeren" kan genanvendes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er slut med at smide resterne ud i containteren med småt- og stort brændbart. 

Det gælder i hvert fald på de genbrugspladser, som administreres af selskabet Argo. De har genbrugspladser i Kalundborg, Store Heddinge, Hårlev, Høng, Gørlev, Ubby, Bregninge og på Sejerø. Til efteråret fjerner de simpelthen kategorierne småt- og stort brændbart: 

- Vi har jo et stort ønske om, at vi gerne vil genbruge så mange ting som muligt. Vi er en genbrugsplads og ikke en smid-ud-plads, siger Finn Kjær, der er genbrugschef hos Argo.

På pladsen i Kalundborg finder TV ØST læssevis af affald som plastik, papir, pap og madvarer, der kunne være blevet genanvendt eller lavet om til biomateriale, hvis det var blevet sorteret korrekt. 

quote Jeg har nok kommet noget op i, der burde være sorteret fra. Men jeg ved ikke, hvor jeg ellers skal lægge det

Margit Gjeding, Kalundborg

- Det er omkring 60 procent af det affald, der er i småt brændbart, som ikke hører til dér, siger Finn Kjær til TV ØST. 

​Småt brændbart er ikke til "resten"

Genbrugschefen mener, at folk skal se anderledes på affald.

- I stedet for at tænke på, om det kan brænde, så tænk på, om det kan genanvendes, siger Finn Kjær.​

TV ØST fanger et par borgere, der får smidt fyldte plastikposer med affald og træ ud i containerne med småt- og stort brændbart: 

- Jeg har nok kommet noget op i, der burde være sorteret fra. Men jeg ved ikke, hvor jeg ellers skal lægge det, siger Margit Gjeding fra Kalundborg. 

Bjarne Jensen fra Kalundborg var også lige hurtig nok.

- Jeg har smidt nogle dunke og noget træ op i. 

Læs også
Røde Kors butik går til kamp mod ekstra gebyr hos genbrugspladser
Læs også
Røde Kors butik går til kamp mod ekstra gebyr hos genbrugspladser

Begge er enige om, at folk kan blive bedre til at sortere affaldet, men de er kede af at miste "småt brændbart". 

- Jeg kan godt se, det er nødvendigt, men så bliver det også meget besværligt, siger Margit Gjeding. 

​Det handler om ressourcer

Ifølge genbrugschef Finn Kjær, handler det om at passe på kloden.

- Der er ingen grund til, at vi fælder nye træer for at lave nyt træ, når vi kan bruge det gamle her, siger han og fisker træplanker op ad småt brændbart-containeren. 

- I gamle dage var den her kategori primært til plastik, men vi bliver hele tiden bedre til at genanvende, og derfor vil det her være en container, der bliver ændret med tiden, siger han. 

Hvis man er i tvivl om, hvor man skal gå hen med sit affald, anbefaler han, at man spørger en medarbejder på genbrugspladsen. Han understreger, at man stadig vil kunne komme af med alt sit affald lige som hidtil - men at det nu blot skal sorteres. 

Tiltaget rammer først genbrugspladserne i Kalundborg og Stevns til oktober og november. 


Nyhedsoverblik