Det vi har sammen

Smådrenge blev opdaget i forladt ejendom: Fik revet store hårtotter af

På Islandsgade i Haslevs industrikvarter fandt de det, som de troede, var en forladt bygning, men pludselig blev de opdaget af ejeren. Foto: TV ØST

To drenge blev fredag aften hevet i håret og fik slået hovederne sammen af ejeren af det, som de troede, var en forladt bygning i Haslev.

Weekenden og påskeferien stod for døren, da to 12-årige drenge fra Haslev fredag aften gik på opdagelse i byens industrikvarter.

På Islandsgade fandt de det, som de troede, var en forladt bygning, men pludselig blev de opdaget af ejeren.

Han kontaktede en af de to drenges far, der dog ikke havde mulighed for at hente drengene.

Drengene kunne senere på aftenen fortælle, at de havde mistet store totter hår, fordi manden havde revet dem i håret. Derudover havde de fået banket deres hoveder sammen, hvilket resulterede i, at den ene fik næseblod og den anden en gevaldig bule i panden og baghovedet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at de fortsat efterforsker sagen. De er nu i gang med at finde ejendommens ejer, ligesom de to drenge skal videoafhøres.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App