Slotsruin i forfald: Hvem skal betale de 12 millioner for at restaurere den?

En ny rapport viser, at Gåsetårnet og den øvrige slotsruin er i så dårlig forfatning, at det vil koste 12 millioner at sætte i stand. Men hvem betaler?

Gåsetårnet og den øvrige slotsruin er i dårlig forfatning. 

Så dårlig, at en ny rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen vurdere, at det samlet set vil koste 12 millioner kroner at restaurere. 

Men Kulturstyrelsens samlede budget til vedligeholdelse af alle landets borgruiner lyder på blot 1,6 millioner kroner årligt. 

Læs også Nationalsymbol forfalder

Så hvem skal stå for at finansiere det?

- Vordingborg Kommune ejer ikke bygningerne heroppe. Det gør staten sådan set. Og vi har en forventning om, at det er staten, der går ind og finder de penge. Og det kan man gøre via en ekstra post i finansloven, og jeg ved allerede nu, at der er søgt om det, siger Vordingborgs borgmester, Michael Seiding Larsen (V).

Så vidt jeg har forstået, så ejer I borgruinen og staten ejer Gåsetårnet. Så har I ikke et ansvar for borgruinen? 

- Jamen det har vi. Og vi er selvfølgelig i løbende dialog med staten, og vi er i løbende dialog med museet, og så har vi selvfølgelig en forpligtigelse som kommune til at sikre, at vores ting er i orden, siger borgmesteren. 

- Men jeg må også sige, at det er en borgruin. Og den forfalder. Det gør alle borgruiner. 

Staten finder pengene

Det vil sige, at I står ikke klar med det pengebeløb, det kræver for at sikre stedet lige nu og her? 

- Det gør vi ikke, nej. Vi læner os op af, at staten forhåbentlig finder de penge. Og så har vi et håb om, at nationale fonde kan være med til at støtte det, siger Michael Seiding Larsen.

- Nu har jeg fornøjelsen af kulturministeren om en måneds tid, og det er klart, at det vil jeg nævne for hende, når hun kommer herned. Her vil jeg lægge pres på og synliggøre, at den her sag er ret vigtig for Vordingborg Kommune. For Gåsetårnet er Vordingborg bys vartegn og en af de store turistattraktioner.

Hvordan ser fremtiden ud?

Så skal folk i kommunen forvente, at det kommer til at forfalde yderligere? 

- Jeg synes, at forfald er lige voldsomt nok. Folk er trygge, og jeg læner mig meget op af folk, der går her til dagligt og siger, at der ingen akut fare er lige pt., siger borgmesteren.

Hvad så med fremtiden? Det er jo 12 millioner samlet set. 

- Der er jo den her rapport, der kommer hvert 5. til 7. år, og den læner vi os op ad. Og i den periode bliver der jo lavet aktiviteter. Der bliver jo restureret de ting, der er akutte. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App