Slikbutik solgte lattergaspatroner som rusmiddel til unge - Jeg har hørt, det bliver solgt overalt

En slikbutik i Nykøbing er blevet politianmeldt for at sælge lattergas. Ifølge ejeren, som nu har fjernet det fra hylderne, sælges det overalt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

”På disken står der åbenlyst æsker med gaspatroner til salg.”

Sådan skriver Carina Nielsen i et Facebook-opslag på sin personlige Facebook-profil den 2. august, efter hun havde været forbi Slikparadiset på torvet i Nykøbing sammen med sin søn.

lattergas.jpg
Læs også
Carina Nielsen anmeldte slikbutik for salg af lattergas: – Det er bare ikke okay
lattergas.jpg
Læs også
Carina Nielsen anmeldte slikbutik for salg af lattergas: – Det er bare ikke okay

Et opslag der er blevet delt flere end 1.000 gange.

At der åbenlyst bliver solgt lattergas i en slikbutik, var for meget for Carina Nielsen. Derfor har hun nu anmeldt butikken til politiet.

Ejer af slikbutik: - Leverandøren sagde, man kunne tjene godt på det

På disken stod ti lattergaspatroner til 130 kroner. Carina Nielsen spørger ejeren, hvorfor han sælger disse, hvortil han svarer, at der er mange unge, der køber dem for at få en hurtig rus på to minutter.

Men ifølge ejeren selv vidste han hverken, hvad lattergaspatroner var, eller at de er ulovlige at sælge.

- Jeg har solgt dem, fordi leverandøren sagde, man kunne tjene godt på det. Jeg spurgte, hvad det var for noget, for jeg havde aldrig set dem før. Han svarede, at man brugte dem til sjov. Jeg spurgte, om det var lovligt, og han svarede, at det var det, og at det blev solgt i mange butikker, siger Karrar Hashim Mizal.

quote Hvis jeg vidste, det var farligt, og jeg bare ville tjene penge, så kunne jeg sige, jeg solgte dem til flødeskum

Karrar Hashim Mizal, ejer af Slikparadiset

Ifølge Karrar Hashim Mizal var Fødevarestyrelsen forbi hans butik i juni måned, men sagde ikke noget til salget.

Lattergas er igen fjernet fra disken

Carina Nielsen skriver i sit opslag på Facebook, at du hun fortæller butiksejeren, at det er ulovligt, reagerer han ved at trække på skulderne.  

Selv siger ejeren, at han fjernede det fra hylderne, da han læste Carina Nielsens opslag og efterfølgende læste om det på Sundhedsstyrelsen.

- Hvis jeg vidste, det var farligt, og jeg bare ville tjene penge, så kunne jeg sige, jeg solgte dem til flødeskum, siger Karrar Hashim Mizal. 

Læs også
Festivals forbud mod lattergas er populært blandt de unge
Læs også
Festivals forbud mod lattergas er populært blandt de unge

16 sager fra 2015 til i dag

Karrar Hashim Mizal havde ellers set frem til, at salget af lattergas kunne indbringe flere penge i kassen.

- Jeg har hørt fra leverandørerne, at de bliver solgt overalt. Selvom jeg betaler prisen, er jeg glad, for folk skal vide, at det er farligt og ikke skal bruges. 

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen har der siden 2015 været 16 sager med salg af lattergas. 13 af dem har fået et påbud om at stoppe salget eller er gået med til det frivilligt.

Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at de fører et proaktivt tilsyn, hvor de scanner markedet og så reagerer de, når de får en anmeldelse.

I første omgang beder de forhandleren om at stoppe salget. Hvis forhandleren ikke gør det, så melder de vedkommende til politiet.


Nyhedsoverblik