Slap af sted med smykker efter groft hjemmerøveri: Politiet søger stadig vidner

To maskerede røvere trængte søndag ind gennem et vindue og vækkede et ægtepar med pistollignende genstande.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndagen begyndte dramatisk for et ældre ægtepar i Præstø, der pludselig blev vækket af to maskerede personer, der var trængt i parrets hjem på Svend Gøngesvej.

De to røvere var trængt ind gennem et vindue. Anmeldelsen tikkede ind hos politiet klokken 05.09, men det er endnu usikkert præcis, hvornår sleve forbrydelsen fandt sted.

- Røveriet skete i løbet af natten, muligvis klokken 03.00, hvor de to gerningsmande truede ægteparret med pistollignende genstande, siger vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Ravn-Nielsen, til TV ØST.

Hvad er der sket, mens røverne befandt sig hos ægteparret?

- Jeg kan ikke gå i detaljer omkring det på nuværende tidspunkt, fordi vi stadig efterforsker sagen, svarer Søren Ravn-Nielsen og tilføjer:

- Vi har sikret nogle tekniske spor på stedet, som vi nu skal undersøge nærmere og holde op imod de vidneafhøringer, som vi har foretaget af ægteparret og naboerne i området.

Efterlyser stadig vidner

De to gerningsmænd slap ifølge politiet af sted med et pengebeløb og smykker, men efterlod sig et ægtepar i chok.

- Parret er naturligvis i chok. Det er en sag, som vi betegner som meget groft, fordi man bliver opsøgt i sit eget hjem under disse omstændigheder, siger Søren Ravn-Nielsen. 

 
  Foto: Per Rasmussen
 
  Foto: Per Rasmussen
expr-01.jpg
Læs også
Røvere trængte ind gennem vindue og vækkede ægtepar
expr-01.jpg
Læs også
Røvere trængte ind gennem vindue og vækkede ægtepar

Ifølge politiet forsætter efterforskningsarbejdet, ligesom man stadig gerne vil høre fra vidner.

- Vi er meget interesseret i at høre fra alle, der har opholdt sig omkring Præstø fra klokken 02.30 til klokken 05.00, siger Søren Ravn-Nielsen

Der er sparsomme signalementer af gerningsmændene, der beskrives som to yngre mænd, iført mørkt tøj med maskerede ansigter. Begge talte dansk med udenlandsk accent.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik