Det vi har sammen

Slagteri ansætter 150 nye medarbejdere

Foto: TV ØST

Danish Crown i Ringsted har ansat 150 nye medarbejdere. Men de mangler stadig at besætte 50 stillinger.

Interessen for at få at et job på slagteriet Danish Crown i Ringsted er meget stor.

For en måned siden meldte slagteriet ud, at det ville ansatte hele 200 nye medarbejdere.

Nu fortæller fabrikschef Jesper Frandsen til Dagbladet, at det første nathold på 150 mand er ved at være fuldt besat. Danish Crown allierede sig med jobcentre overalt på Sjælland for at finde de mange nye medarbejdere.

Det er en stor stigning i produktionen af slagtesvin herhjemme, som betyder, at der skal ansættes 200 mand på slagteriet

Mangler stadig at besætte 50 stillinger

Det nye nathold begynder til september, og så går koncernen i gang med at finde de sidste 50 medarbejdere. 

Kontanthjælpsmodtagere, folk på dagpenge, flygtninge og gymnasieelever på sabbat er blandt dem, som Danish Crown i Ringsted håber at ansætte. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Her vil Danish Crown fokusere på at tiltrække folk, der ellers har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet såsom kontanthjælpsmodtagere, folk på dagpenge, flygtninge og gymnasieelever.

Efter hård krise

De nye stillinger kommer efter en krise, hvor mangel på slagtesvin førte til flere store fyringsrunder blandt de ansatte på blandt andet slagteriet i Ringsted. 

Læs også Slagteri åbner for jobslusen: Skal bruge 200 nye ansatte nu

Og borgmesteren i Ringsted Kommune, Henrik Hvidesten (V), er begejstret for at udviklingen for slagteriet er vendt.

- Det her får stor betydning i Ringsted og jo i hele Region Sjælland. Det betyder noget, at der skabes flere arbejdspladser, sagde han til TV ØST.

Det er en stigning i det ugentlige antal slagtesvin fra 34.000 til cirka 51.000 slagtesvin om ugen, der udløser jobboomet. Og Danish Crown vurderer, at der er tale om varige job. 

03:16

Gense indslaget: Storslagteriet Danish Crown i Ringsted udvider med 200 nye arbejdspladser.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?