Slagteri åbner for jobslusen: Skal bruge 200 nye ansatte nu

Kontanthjælpsmodtagere, folk på dagpenge, flygtninge og gymnasieelever på sabbat er blandt dem, som Danish Crown i Ringsted håber at ansætte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En stor stigning i produktionen af slagtesvin herhjemme betyder nu, at der skal ansættes 200 mand på slagteriet i Ringsted. Og ansættelserne starter med det samme. Det oplyser Jesper Frandsen fra slagteriet til TV ØST.

- Vi går efter en blandet flok af både faglærte og ufaglærte. Og vi går efter at ansætte alle typer mennesker, siger fabrikschef Jesper Frandsen fra Danish Crown i Ringsted til TV ØST.

Man kan søge job hos slagteriet via Danish Crowns hjemmeside.

Læs også
200 nye slagteri-jobs i Ringsted
Læs også
200 nye slagteri-jobs i Ringsted

Efter hård krise

De nye job kommer efter en krise, hvor mangel på slagtesvin førte til flere store fyringsrunder blandt de ansatte på blandt andet slagteriet i Ringsted.

Og borgmester Henrik Hvidesten (V) er begejstret for at udviklingen for slagteriet er vendt. 

- Det her får stor betydning i Ringsted og jo i hele Region Sjælland. Det betyder noget, at der skabes flere arbejdspladser, siger han til TV ØST.

Det er en stigning i det ugentlige antal slagtesvin fra 34.000 til cirka 51.000 slagtesvin om ugen, der udløser jobboomet. Og Danish Crown vurderer, at der er tale om varige job.


Nyhedsoverblik