Slagelse skærper sin indsats i ghettoer efter flere nætter med bilbrande

Slagelse Kommune skærper indsatsen i kommunens to ghettoområder efter flere bilbrande i områderne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De seneste uger med bilbrande i boligområderne Ringparken og Motalavej, der begge er på regeringens ghettoliste, får nu Slagelse Kommune til at skærpe sin indsats i områderne.

Det oplyser Slagelse Kommune.

- Vores SSP-medarbejdere og klubmedarbejdere har fået af vide, at de skal afsætte alle de ressourcer, som de overhovedet kan i de her to områder, så de kan understøtte politiet, siger Sofie Janning (S), næstformand i Social- og Beskæftigelsesudvalget.

quote Vi skal ikke opklare sagerne, vi har til opgave at forebygge kriminalitet

Ditte Brøgger Løjborg, leder af Rosenkildegårdens Ungdomscafé i Slagelse Kommune

Næstformanden understreger, at både Motalavej og Ringparken har stor, politisk bevågenhed. Hun kan dog ikke sige, hvorvidt kommunen påtænker at afsætte flere ressourcer til indsatsen i områderne.

Senest blev politi og brandvæsen mandag aften klokken 22.27 alarmeret om to biler, der stod i brand på en parkeringsplads ved plejecentret Solbakken på Motalavej.

Bilbranden var den anden inden for få timer i Korsør. Samme aften havde politiet nemlig fået en melding om en bilbrand på Remisevej, hvor en beboer i nærheden selv fik slukket ilden.

Væresteder tilpasser sig uroligheder

Hos Rosenkildegårdens Ungdomscafé, der er et værested for unge med afdelinger i både Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør, har man også skærpet sin indsats efter de seneste uger med et øget antal bilafbrændinger.

- Vi forsøger at optimere vores indsatser i området bedst muligt, så de spiller bedst muligt sammen med de udfordringer, der er, siger Ditte Brøgger Løjborg, leder af Rosenkildegårdens Ungdomscafé i Slagelse Kommune.

politiet-ligger-jern-ring-om-motalavej-korsor-lassea.still001.jpg
Læs også
Flere biler brændt af i ghetto - nu øger politiet patruljering
politiet-ligger-jern-ring-om-motalavej-korsor-lassea.still001.jpg
Læs også
Flere biler brændt af i ghetto - nu øger politiet patruljering

Helt konkret har værestedets ansatte tilpasset sine arbejdstider, så de kan være tilstede i boligområderne i de sene timer, hvor risikoen for bilafbrændinger er størst. Her forsøger værestedets pædagoger at skabe en tættere dialog med dem, der overværer bilbrandene.

- Her har vi haft en medarbejder på til at fortsætte vores arbejde, hvor vi snakker med de beboere i området, siger Ditte Brøgger Løjborg og tilføjer:

- Vi har en helt anden opgave end politiet. Vi skal ikke opklare sagerne, vi har til opgave at forebygge kriminalitet som brande.

Politiet har også skærpet indsatsen

De seneste bilbrande fik desuden Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til i sidste uge at øge tilstedeværelsen på Motalavej, hvor mellem fire og syv patruljevogne patruljerede i boligområdet. Her lyste betjente rundt i området samt tjekkede køretøjer og personer.

Samtidig har de også øget indsatsen i Ringparken i Slagelse. 

politiet-ligger-jern-ring-om-motalavej-korsor-lassea.still002.jpg
Læs også
Politiets teori efter stribe af påsatte brande: Kan være flere mindre grupper, der står bag
politiet-ligger-jern-ring-om-motalavej-korsor-lassea.still002.jpg
Læs også
Politiets teori efter stribe af påsatte brande: Kan være flere mindre grupper, der står bag

Thorkild Steen Jensen, politikommissær hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, oplyste mandag, at de har fået flere henvendelser, som de nu efterforsker. Han fortalte, at de mistænker, at det er unge fra områderne, som står bag de påsatte brande i de to områder.

- Vi tror, det er mindre grupper hvert sted, der står bag. Men jeg må understrege, at det er noget, vi tror, siger Thorkild Steen Jensen.

Ingen personer blev anholdt ved den øget patruljering.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik