Slagelse Kommune vinder strid om sjappet stadionbane

Slagelse har vundet stridsspørgsmålet om Harboe Arena. Det betyder, at to anklagede parter skal betale 1,2 millioner kroner til kommunen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Slagelse Kommune har vundet et stridsspørgsmål, som betyder, at de to anklagede parter skal betale 1,2 millioner kroner til netop kommunen.

Mens græstæppet på FC Vestsjællands tidligere hjemmebane, Harboe Arena Slagelse, måske har syntes prægtigt udefra, har det på banen været sjap, der satte dagsordenen.

Underlaget har nemlig ikke kunnet suge vand efter superligastandard, og hvem har lige ansvaret for det? Det skriver Sjællandske. 

quote Det er glædeligt, at vi ikke står helt uden penge, selv om beløbet ligger noget under det, vi havde krævet. 

Stén Knuth (V), borgmester i Slagelse Kommune 

Det har entreprenørfirmaet Dan Jord A/S og Jens Wessberg Rådgivende Ingeniørfirma ApS, som er blevet sendt en tur i voldgiftsretten af Slagelse Kommune - og har tabt sagen.

Slagelse Kommune har netop vundet stridsspørgsmålet, som betyder, at de to anklagede parter skal betale 1,2 millioner kroner til netop kommunen. I lyset af det samlede krav på 3,5 millioner kroner vægrer borgmester Stén Knuth (V) sig dog ved at hæve armene for højt.

- Det er glædeligt, at vi ikke står helt uden penge, selv om beløbet ligger noget under det, vi havde krævet. Der er jo meget at udbedre, og godt en million kroner rækker ikke langt, fortæller borgmesteren, som er tilfreds med, at kommunen har vundet sagen, siger Stén Knuth.


Nyhedsoverblik