Det vi har sammen

Slagelse Gymnasium holder et minuts stilhed for Emilie Meng

I dag var der mindehøjtidlighed for Emilie Meng på Slagelse Gymnasium. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Det var en trykket start på dagen for eleverne på Slagelse Gymansium. I dag var der nemlig mindehøjtidlighed for Emilie Meng.

Det var en stille begyndelse på Slagelse Gymnasium i dag. 

Klokken 9.10 var der mindehøjtidlighed for Emilie Meng,  som juleaftensdag omkring klokken fire blev fundet død i et vådområde ved Regnemarks Bakke i Borup nær Ringsted.

Jeg har sjældent oplevet, at det være så stille som i dag

Ivar Grunnet, rektor på Slagelse Gymnasium

- Det var tydeligt, at alle var meget berørte og påvirket af det, siger Ivar Grunnet, rektor på Slagelse Gymnasium, til TV  ØST.

Et minuts stilhed

Alle elever og lærere var samlet i gymnasiets fællesområde, hvorefter rektor holdt en tale for Emilie Meng. Om hvordan hun var som elev og person. Og så holdt de et minuts stilhed. 

- Nu er vi en ret stor skole med 1200 elever, og jeg har sjældent oplevet, at det være så stille som i dag, siger Ivar Grunnet.

Til slut nævnte Ivar Grunnet, at der var mulighed for hjælp til dem, som kunne trænge til det. De forskellige klasselærer ville tale med eleverne ude i klasserne om muligheden. 

- Alle kendte jo ikke Emilie, men det, at det er en medstuderende, berører jo alle rigtig meget. Og når der så har været en forbrydelse, så giver det jo noget stof til eftertanke. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App