Slagelse genoptager visitering på udskældt opholdssted

Efter megen kritik genoptager Slagelse Kommune nu samarbejdet med opholdsstedet Holmegaardshuset i Fensmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De seneste par måneder har samarbejdet ellers været sat på pause. 

Men nu genoptager Slagelse Kommune altså samarbejdet med opholdsstedet Holmegaardshuset i Fensmark. 

Det skriver Sjællandske. 

Samarbejdet sker på baggrund af, at Socialtilsyn Øst har afsluttet sit tilsyn med opholdsstedet, som blev sat i værk på grund af en massiv kritik af stedet. 

quote  Det betyder, at Slagelse Kommune igen anser Holmegaardshuset som et tilbud på lige fod med andre

Vini Lindhardt, uddannelsesdirektør i Slagelse Kommune

Men nu sender tilsynet en glad smiley efter stedet, og konkluderer, at Holmegaardshuset i Fensmark lever op til deres godkendelse.

- Det betyder, at Slagelse Kommune igen anser Holmegaardshuset som et tilbud på lige fod med andre, siger Vini Lindhardt, uddannelsesdirektør i Slagelse Kommune, til avisen. 

- Vi vil visitere borgerne og familier til stedet ud fra en vurdering af, om det er det rette og mest egnede tilbud for dem. 

Sagen om Holmegaardshuset begyndte, da fire tidligere ansatte kunne fortælle om dårligt arbejdsmiljø, påstande om videoovervågning uden samtykke fra beboere samt mangelfulde og fejlagtige beskrivelser til kommunen. Efterfølgende meldte flere forældre sig til kritikken, som havde fået tvangsfjernet deres børn. 

holmegaardshuset.jpg
Læs også
Efter kritik: Forstander svarer på beskyldninger
holmegaardshuset.jpg
Læs også
Efter kritik: Forstander svarer på beskyldninger

 


Nyhedsoverblik