Det vi har sammen

Slagelse får millionbeløb til at bekæmpe bander

Ringparken i Slagelse er et af to ghettoområder i Slagelse Kommune. Kommunen får nu penge til at forebygge, at bander rekrutterer børn og unge. Foto: TV ØST

Udlændinge- og Integrationsministeriet har tildelt Slagelse Kommune 5,8 millioner kroner til at bekæmpe bander.

Slagelse Kommune får økonomisk støtte fra staten til at forhindre bander i at opsøge og rekruttere børn og unge.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har som et led i satspuljeaftalen for 2018 tildelt fire kommuner i alt 30 millioner kroner til en forebyggende indsats mod bandekriminalitet. Slagelse Kommuner får knap 5,8 millioner kroner til indsatsen.

- Vi ser alt for ofte, at mindre søskende bliver inspireret af deres kriminelle storebrødre eller ældre venner – især i socialt belastede familie og i ghettoområder, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i en pressemeddelelse.

- Derfor skruer regeringen nu også op for den forebyggende indsats, der skal hjælpe familier, hvor børnene har stor risiko for at blive rekrutteret til bandekriminalitet. Vi skal sikre, at forældrene tager ansvar og holder deres børn væk fra gaden, så banderne får sværere ved at få fingrene i dem.

Pengene, som Slagelse far fået del i, er fra den første af to ansøgningspuljer. Kommunerne kan søge om del i puljerne til aktiviteter, der skal holde de unge og børnene fra bandemiljøet.

Foruden Slagelse Kommune får også Ishøj, København og Fredericia Kommuner del i pengene.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App