Slagelse bliver Team Danmark Elitekommune

Efter indvielsen af det nye sportscollege i byen, kunne Slagelse underskrive en aftale med Team Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Som den første kommune her i regionen, kan Slagelse nu bryste sig af at være Team Danmark Elitekommune.

Klokken 14.30 underskrev kommunen nemlig en aftale, der betyder at især talentudviklingen af unge atleter skal styrkes.

Underskriften blev sat lige efter kommunens nye sportscollege officielt blev indviet.

Et college, hvis tilbud ligger i god tråd med tanken bag samarbejdet med Team Danmark.

Forpligter sig til talentudvikling

Med underskriften, der gør Slagelse til Elitekommune, forpligter de sig nemlig til at børnene skal have mere idræt i skolen, og at talenterne kan kombinere deres uddannelse med træning på eliteniveau.

Sidstnævnte er noget som det nye sportscollege netop har som fokus.

Team Danmark forpligter sig den anden vej til at tilbyde viden og kompetenceudvikling inden for blandt andet sportsernæring, skadesforebyggelse og sportspsykologi.

Der er i forvejen 21 Elitekommuner landet over. Slagelse bliver den første her i regionen. Nærmeste ligger i Roskilde. 


Nyhedsoverblik