Slåskampen i Slagelse fortsætter: - Det skal ikke forhandles i mørke

Torsdag morgen er der stadig ikke fundet en ny borgmester i Slagelse. I dag fortsætter forhandlingerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Alle arbejder konstruktivt med et bredt forlig, og det skal selvfølgelig ikke forhandles på plads i mørke.

Sådan skriver John Dyrby Paulsen i en SMS til TV ØST onsdag aften.

- Fire år med aftaler i mørket er ikke værdigt for kommunen, så vi fortsætter i morgen, når det er blevet lyst, skriver John Dyrby Paulsen (S).

John Dyrby Paulsen meddelte ellers tirsdag, at han var blevet ny borgmester i Slagelse. Men sådan skulle det ikke gå, og forhandlingerne i Slagelse trækker ud, og er nu en af de få kommuner i landet, der stadig ikke har fundet en ny borgmester.

Åbner dørene for hinanden

Både rød blok med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance og blå blok med Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra Slagelse Kommune har holdt forhandlinger onsdag aften.

I dag åbner begge fløje dørene for hinanden. Det betyder, at Venstre har inviteret Socialdemokratiet med til forhandlingsbordet, og Socialdemokratiet har inviteret blå blok.

Indtil videre er der dog ikke noget, der tyder på, at de to rivaler, Socialdemokratiets John Dyrby Paulsen og Venstres Stén Knuth, vil opgive pladsen for bordenden ved at dukke op til forhandlinger i den anden blok.

Fire år mere til Knuth?

Tirsdag aften meddelte John Dyrby Paulsen, at han var blevet Slagelse Kommunes nye borgmester. Med SF, Enhedslisten og Liberal Alliance i ryggen kunne han nemlig samle 16 mandater. 

Men det er da altså blevet godt og grundigt om på nu, hvor det tyder på, at Liberal Alliances ene mandat ikke sidder helt så fast hos den røde blok, som først antaget. 

Den nuværende borgmester Stén Knuth greb chancen og tror nu stadig på, at han kan tage fire år mere med borgmesterkæden.

Den nuværende venstreborgmester, Stén Knuth, har indkaldt til forhandlinger i Antvortskovhallen.

- Jeg tror stadig på, at jeg kan få borgmesterposten. Vi har haft et rigtigt godt valg i går, og jeg personligt får det bedste valg i den her kommune. Og derfor vil det være naturligt, at den, der har fået flest stemmer, også varetager den forhandling, som vi skal i gang med, lød det onsdag fra Stén Knuth.

Sent tirsdag nat gik Socialdemokraternes John Dyrby Paulsen ud og meddelte, at han var ny borgmester. Men Venstres nuværende borgmester Stén Knuth fortalte, at han er i gang med at forhandle med Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Nyhedsoverblik