Slået i hovedet med nødhammer: Politiet efterlyser vidner

Lørdag aften forsøgte to mænd at få bilnøglerne fra en 72-årig mand fra Svebølle ved at slå ham i hovedet med en nødhammer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To gerningsmænd mødte lørdag aften op ved en 72-årig mands hjem i Svebølle ved Kalundborg.

Her slog den ene af mændene den 72-årige i hovedet med en nødhammer og forlangte at få hans bilnøgler.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Flygtede fra stedet

Den 72-årige udleverede ikke nøglerne og fik sparket den ene gerningsmand, hvilket fik dem begge til at flygte fra stedet.

Politiet efterlyser nu vidner eller andre, der kender de to mænd.

Mændene beskrives som:

  • A: Mand, talte dansk med accent, 25-30 år gammel, 180-185 centimeter høj, kraftig af bygning, muligvis iført skimaske, grå dynejakke og sorte joggingbukser.
  • B: Iført mørkt tøj.

Nyhedsoverblik