Det vi har sammen

Skyldig i uagtsomt manddrab vil ikke anke sagen

00:38

For et år siden mistede en 22 årig mand livet på Ny Præstøvej øst for Næstved. Manden havde problemer med sin bil - og steg derfor ud for at kigge i motoren. Men på grund af kraftig røg fra motoren - gik han ud til siden og blev ramt af en anden bilist. Mandne blev fundet skyldig i uagtsomt manddrab. Arkiv. Video: Per Rasmussen

En 57-årig mand blev i marts fundet skyldig i uagtsomt manddrab. Han bad om betænkningstid, men nu har han valgt ikke at anke dommen.

Nu er der kommet en afslutning på en sag om uagtsomt manddrab i Næstved. 

I marts blev en 57-årig mand dømt skyldig i uagtsomt manddrab, da han ikke udviste tilstrækkelig agtpågivenhed efter at have ramt en 22-årig mand, da den unge mand gik ud på landevejen i et forsøg på at undgå røg fra sin bil. 

Den 57-årige ville have betænkningstid, men har nu valgt ikke at anke dommen. Det skriver Sjællandske. 

Manden blev idømt ti dagsbøder à 1000 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet. 

Læs også Skyldig i uagtsomt manddrab: Ramte 22-årig der ville undgå røg fra motor

Tip os Har du et godt tip?