Skudepisode kan blive rockerborgs endeligt

En række skud mod Gremium MC’s klubhus i nat, kan blive det springende punkt for at få lukket huset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til mandag blev der affyret en række skud mod rockergruppen Gremium MC’s klubhus på Lårupvej i Lårup nær Stenlille.

Det er bare få måneder efter, at der den 29. juni blev skudt mod samme adresse.

Skudepisoderne er selvfølgelig ikke noget, Sorø Kommunes borgmester, Gert Jørgensen (K), ser med milde øjne på.

- Det er jo meget forfærdeligt og dybt uacceptabelt, når der bliver skudt i det offentlige rum, siger han. 

Skyderi Lårup
Læs også
Politi undersøger natteskyderi ved rockeres klubhus
Skyderi Lårup
Læs også
Politi undersøger natteskyderi ved rockeres klubhus

Giver mulighed for forsamlingsforbud

Alligevel øjner borgmesteren dog en mulighed i nattens episode.

- Nu har vi jo Bandepakke III, som trådte i kraft den 1. juli 2017. Den giver kommunalbestyrelsen mulighed for at udstede det, der hedder et forsamlingsforbud. Den forrige episode, hvor der var skud, var to dage før, loven trådte i kraft. Nu er der også en episode efterfølgende, og nu er der meget bedre mulighed for, at vi kan udstede et samlingsforbud, siger han.

For bare tre dage siden, mødtes Gert Jørgensen med justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for at drøfte lige netop rockerborgen i Lårup. Og nu ser der altså ud til at kunne komme skub i tingene.  

- De er ude hurtigst muligt, siger borgmesteren. 

Klubhus Gremium MC Lårup
Læs også
Politiets jurister skal vurdere rockersag fra Lårup
Klubhus Gremium MC Lårup
Læs også
Politiets jurister skal vurdere rockersag fra Lårup

Vil udnytte lovgivningen

Også hos Sydsjællands og Lolland.Falsters Politi forsikrer politiinspektør Kim Kliver, at man gør alt, hvad man kan, for at få rockerne ud af Lårup.

- Når politiet skal lukke et klubhus, skal der være nogle krav opfyldt omkring en gensidig konflikt. Vi er hele tiden på mærkerne for at udnytte den lovgivning, vi har, men vi er jo selvfølgelig også meget opmærksomme på, at vi skal holde os inden for de regler og rammer, vi arbejder med. Men jeg kan garantere, at vi hele tiden afsøger mulighederne i vores indsats, siger han. 

Foxen Stenlille
Læs også
Mærker også utrygheden: Barejer vil have rockere ud af Lårup
Foxen Stenlille
Læs også
Mærker også utrygheden: Barejer vil have rockere ud af Lårup

Politiet er til stede

Lige præcis den gensidige konflikt kan dog være svær at vide sig sikker på.

- Der er ikke nogen sikkerhed for, at de to skudepisoder hænger sammen. Det er jo klart, at når der nu som i morges, bliver afgivet en række skud, så er det aldeles uacceptabelt. Vi er ret sikre på, at det her er et banderelateret skud, og det er desværre sådan, at man bandemiljøet skyder på hinanden eller stikker hinanden for at vise, at man er hinanden overlegne, siger Kim Kliver, som understreger, at Gremium er i politiets søgelys.

- Jeg kan godt forstå, at borgerne i området er utrygge, for det er en meget, meget afstumpet måde at reagere på. Men politiet har sat en omfattende efterforskning i gang, vi er operativt til stede, og vi vil lægge et pres både på de personer, som er i og omkring Lårup, altså Gremium, men også dem, som Gremium helt åbenbart har en konflikt med, siger han. 

Så sent som i sidste uge indførte Lolland Kommune forsamlingsforbud mod gruppen Satudarahs klubhus i det centrale Maribo - også her har en skudepisode fundet sted. 


Nyhedsoverblik