Skraldebiler er ikke klar til ny skraldeordning i Næstved

De nye skraldespande i Næstved Kommune er klar - det er bilerne, der skal tømme dem, bare ikke. Arkivfoto. Foto: TV ØST

De nye skraldespande i Næstved Kommune er klar - det er bilerne, der skal tømme dem, bare ikke. Foto: Mathias Svane Kraft - TV ØST

1 af 2

Alt er klar til en ny skraldeordning i Næstved Kommune. Lige med undtagelse af skraldebilerne.

- Fuldstændig forfærdeligt og drøn ærgerligt.

Sådan siger formand for byrådets tekniske udvalg i Næstved, Helle Jessen (S), om den ny skraldeordning, som er akut ramt af leveringsproblemer. Det skriver Sjællandske.

Affaldsordningen rulles ud til omkring 50.000 husstande 1. oktober. Fremover skal alle borgere i Næstved Kommune sortere deres affald i beholdere. Skraldebilerne er ligesom affaldsbeholderne særligt indrettet med flere kamre, så det sorterede affald kommer det rigtige sted hen.

Men den tyske skraldegigant Remondis, der afhenter skrald i Næstved Kommune, kan ikke få leveret de nye skraldebiler hurtigt nok. Det betyder, at der kan være situationer, hvor der skal bruges to skraldebiler og to skraldemænd for at tømme én skraldespand, skriver Sjællandske. 

Læs også Flere borgere klager over uafhentet skrald: - Det er mega klamt!

Remondis skriver til Næstved Kommune: »I yderste konsekvens kommer der til at køre to 1-kammer biler lige efter hinanden, hvor den ene fraktion tømmes af den ene lastbil og den anden fraktion af den efterfølgende lastbil. Det er i andre kommuner gennemført ved at lægge et låg over det ene kammer i 2-kammerspanden, således at først det ene rum tømmes ned i den ene 1-kammerbil og derefter det andet rum ned i den anden 1-kammer bil.«

Også Vordingborg Kommune får ny affaldsordning pr. 1. oktober, og otte medarbejdere kommer til at sidde klar ved telefonerne til at svare på spørgsmål fra borgerne i de to kommuner, hvis de er i tvivl om, hvordan de håndterer deres affald.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App