Skræppende problem flyver ind i Sannes baghave: Det er et problem, at de fugle er fredede

Sanne Logis har fået råger, mange råger i sin baghave.

Odsherred Forsyning fældede tusindvis af rågers beboelse tilbage i begyndelsen af november. Men nu er problemet bare sendt videre til Sanne Logis.

I Højby Sø i Odsherred har de et problem.

Råger. Skræppende og skrigende råger.

Sanne Logis har nemlig fået tusindvis af råger i sin baghave, som generer julefreden.

- Klokken fire om eftermiddag og klokken syv om morgenen er der fyldt med råger. Og der var et indslag, hvor de havde fældet nogle træer længere ude af byen, fordi borgerne var generet af rågerne. Men de har så bare flyttet problemet her op i stedet for, siger Sanne Logis.

For tilbage i begyndelsen af november var det beboerne ved Ericalyngen i Højby, der var generede af støjen fra rågerne. Derfor valgte Odsherred Forsyning at fælde træerne, som rågerne havde beboelse i. Nu er der fred og ro i villakvarteret, men problemet har bare flyttet til videre til Sanne Logis’ baghave.

Se eller gense indslaget om Odsherred Forsyning, som fælder træerne ved Ericalyngen: 

00:35

Odsherred forsyning har fældet en mindre skov for at få fjernet en rågekoloni.

Luk video

Et problem, at fuglene er fredede

Om morgenen vågner hun ved fuglenes skrigeri.

- Der er fuldstændig sort sol og meget larm. Tusindvis af fugle, der skræpper op i en halv times tid, siger hun.

- Det er smadderirriterende.

Det har stået på i en måneds tid. Så noget tyder på, at fuglene fra Ericalyngen har fundet et nyt hjem.

- De var her også før, men slet ikke så mange.

- Vi har fået problemet i stedet for. Hvis jeg havde ejet de træer derude, så havde jeg fældet det med de samme. Den måde, du kan løse det på, er ved at fælde træer. Men det er ikke mine træer. Det er jo lidt et problem, at de fugle er fredede. 

Hvis du ikke ved, hvordan råger lyder, så lyt med her: 

00:10

Videoen er optaget af Sanne Logis. Lyden er fra rågerne, der skræpper klokken syv om morgenen.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App