Det vi har sammen

Skræmmende klovne er kommet til Danmark

Fænomenet "creepy clown" eller "killer clown" har spredt sig fra USA til europæiske lande som Danmark.

En uhyggelig, amerikansk tendens er dukket op i Danmark.

Den betyder, at personer tager masker eller klovnekostumer på for at forskrække og skræmme intetanende mennesker. Senest er det sket fire gange på Sydsjælland siden søndag aften.

Bliv klogere på de uhyggelige klovne her.

  • Fænomenet med skræmmende klovne er opstået i USA og har taget fart siden august.
     
  • "Creepy clown" (uhyggelig klovn) eller "killer clown" (dræberklovn) er navnet på en trend, hvor personer klæder sig ud som klovne og skræmmer, truer eller jager tilfældige personer.
     
  • Nogle gange er klovnene kun iført en maske. Andre gange har de et helt kostume på.
     
  • I flere tilfælde har klovnene våben på sig såsom knive eller et baseballbat.
     
  • Fænomenet har hurtigt spredt sig internationalt, og der er i Europa rapporter om de skræmmende klovne i Danmark, Norge, Sverige Storbritannien, Irland og Holland.
     
  • I Danmark har Rigspolitiet lavet en rundspørge i weekenden for at få en idé om omfanget. Her blev der meldt om cirka ti tilfælde, men tallet er allerede steget med yderligere fire episoder.
     
  • Politiet har blandt andet fået anmeldelser fra skræmte borgere i Fredericia, Holbæk, Præstø, Mern, Næstved, Hvidovre og Høje Taastrup.
     
  • Fænomenet har også taget fart i Sverige. Alene lørdag fik politiet i Sydsverige 80 anmeldelser om klovne, der havde skræmt folk. Nogle af episoderne handlede om klovne bevæbnet med kniv.

Kilder: DR, TV2, Ekstra Bladet, The Guardian, Sydsvenskan

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App