Dyrevelfærd hitter, og kød fra økogrise og frilandsgrise bliver i stigende grad langet over disken hos slagtere og supermarkeder.
Men de senere år har en ny slags svin øffet sig ind på markedet: skovgrise. Flere landmænd lader simpelthen grisene æde sig fede ude i skoven, fortæller DR P4 Sjælland.
Lyden af fuglesang og grisegrynt blander sig for eksempel på Vestlolland. I en lille skov går der et halvt hundrede svin.
Lollandske skovgrise
Landmanden bag er kvinde. Hun hedder Sanne Erlingsson. Her under træernes kroner producerer hun, hvad hun selv kalder "lollandske skovgrise".
Det er frustration over masseproduktionen af dyr - og det, hun mener er mangel på kvalitetsbevidsthed - der har fået den lollandske landmand til at søge alternative veje med svineavlen:
- Efterhånden som min forargelse steg over den traditionelle produktion af dyr - og hvordan de bliver behandlet i landbruget, tænkte jeg, at jeg gerne ville lave et anderledes produkt, siger hun.
Ganske vist er Sanne Erlingsson skovgrise ikke økologiske. De er født i en stald og har levet der nogle måneder, indtil de er store nok til at komme ud i skoven, men de har et bedre - og også et længere - liv end kollegerne, der må blive i staldene, mener Sanne Erlingsson:
- Man kan se, hvordan de bliver glade og får personlighed og stikker trynen i jorden og stortrives, når de er i skoven.
Grise med personlighed
Sanne Erlingsson erkender, at hun som landmand bliver knyttet til grisene:
- Jeg bruger rigtig meget tid på bare at sidde på jorden og hygge med dem og klappe dem, og så er der nogle, som bliver meget kælne og lige skal lægge sig på mine ben og skal kløs på maven, og så er der nogen, der bare lige kommer hen og dutter mig med trynen for at vise, de er der.
Nogle af grisene får navne - "Trunte" eller "So-fie". Men det betyder ikke, at Sanne Erlingsson ikke kan have et professionelt forhold til dyrene. Selv "So-fie" skal jo slagtes en dag:
- Der kan jeg takke min mor og far for min opvækst på en gård. De gjorde klart, at de dyr, vi har, er mad. De må gerne blive kælet og nusset om, men når de er gamle nok, er det mad, og for mig gør det ikke noget at hygge om et dyr, man skal spise. Det gør det kun bedre, siger hun til DR P4 Sjælland.
Fem gange så mange grise
Sanne Erlingsson kan mærke den stigende interesse for dyrevelfærd - i hvert fald er hendes produktion fra en beskeden start på 20 svin om året for godt tre år siden nu oppe på det femdobbelte - bare på første halvår i år.
- Det bliver mere og mere almindeligt, at folk har en samvittighed om, hvor deres mad kommer fra. Selvfølgelig vil der være dem, der kun har råd til at gå efter fire koteletter for en tyver nede i supermarkedet, men der er flere, der tager det som en del af deres budget, at det skal være bedre, siger Sanne Erlingsson.