Det vi har sammen

Skovsvin afsløret af personlige papirer i smidt skrald: Gad ikke sortere det

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Det er for træls at skulle sortere affald på genbrugsstationen. Derfor mente en mand fra Nykøbing Falster, at det var ok at dumpe affaldet i en skov.

En 32-årig mand fra Nykøbing Falster er endt som en sag hos politiet, efter han havde læsset en hel bunke affald af i en skov ved Eskilstrup.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet blev gjort opmærksomme på bunken af affald i skoven onsdag – og gemt i skraldet gemte den 32-årige mands navn sig på nogle personlige papirer.

Da politiet henvendte sig til manden erkendte han, at han havde smidt affald i skoven – det var nemlig alt for bøvlet at sortere affaldet på genbrugspladsen, mente manden.

Manden er nu blevet sigtet for at overtræde naturbeskyttelsesloven, og er i øvrigt blevet pålagt at fjerne affaldet fra skoven igen.

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App