Skov står uberørt: Skaber grobund for sjældne planter og dyr

02:44

Kortlægning af statslige arealer med flest truede arter skal danne baggrund for udpegning af mere urørt natur. Video: TV ØST

Klinteskoven ved Møns Klint får lov til at passe sig selv, og det skaber gode forhold for sjældne plante- og dyrearter.

- Det er altså en delikat og fin orkidé det her.

Sådan lyder det begejstret fra Kristian Graubæk, der er skovløber i Naturstyrelsen Storstrøm.

Den lilla orkidé er en af de sjældne plantearter, der vokser i Klinteskoven ved Møns Klint.

Skoven får lov til at passe sig selv, og det skaber optimale betingelser for sjældne plante- og dyrearter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan ser den sjældne orkidé ud, der vokser i Klinteskoven. Foto: TV ØST

Sjældne arter skal bevares

I Danmark er der cirka 50.000 truede plante- og dyrearter. Mange af de truede arter har Danmark forpligtet sig til at sikre mod udryddelse.

- Hvis først arterne er væk, så kan vi jo ikke få de gener tilbage, og det er klart, at medicinalindustrien har glæde af, at vi bevarer de her arter, siger Claus Jespersen, der er skovridder i Naturstyrelsen Storstrøm.

Artiklen fortsætter under billedet.

Markskarnbassen har været i stærk tilbagegang i de senere årtier, men lever i bedste velgående i Klinteskoven. Foto: TV ØST

Naturen kan dog ikke klare sig på egen hånd, og derfor har man valgt at indhegne nogle af de meget sjældne planter, for at køerne i området ikke æder dem.

For at naturen kan blive ved med at trives i Klinteskoven, skal den have lov til at stå hen.

- Nogle af arealerne er blevet lagt ud som urørt skov, og det er også det, vi skal arbejde videre med for at fortsætte succesen, siger Claus Jespersen.

Møns Klint er også kendt for vandrefalken og den sjældne sommerfugl sortplettet blåfugl.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App