Skorstensfejeren brød loven: Ansatte brugte ikke sikkerhedsline

Højesteret vurderer, at skorstensfejeren Arne Pedersen brød loven, da to af hans ansatte arbejdede på et tag uden nogen form for sikring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Så faldt dommen i sagen om skorstensfejeren Arne Pedersen fra Vordingborg, der blev idømt en bøde, fordi to af hans ansatte ikke havde nogen form for sikkerhedsline, da de arbejdede på et tag.

Skorstensfejeren blev i oktober 2016 idømt en bøde på 50.000 ved Retten i Nykøbing Falster, da Arbejdstilsynet i to tilfælde havde observeret hans ansatte stående på et tag uden nogen form for sikring.

Dét var Arne Pedersen så utilfreds med, at han tog sagen i Østre Landsret, hvor kendelsen dog blev stadfæstet.

Han søgte efterfølgende og fik tilladelse til at føre sagen i Højesteret, hvor der altså faldt dom i dag.

Skorstensfejer modtager dom
Læs også
Landsret: Skorstensfejer skal betale bøde på 50.000 kroner
Skorstensfejer modtager dom
Læs også
Landsret: Skorstensfejer skal betale bøde på 50.000 kroner

Her er Landsrettens dom atter blevet stadfæstet. Til gengæld nedsætter Højesteret bøden til 25.000 kroner, og staten skal betaler sagsomkostningerne.

- Det betyder ikke noget, siger Arne Pedersen til TV ØST. Han har nemlig lavet en ny aftale.

Nye regler

Sagen kan foruden Arne Pedersen også få konsekvenser landets andre skorstensfejere og i sidste ende deres kunder, fortalte formanden for skorstensfejerlauget i Storstrøm, Jesper Hviid Kjær, i oktober.

Efterfølgende har Arbejdstilsynet og skorstensfejerne dog mødtes og aftalt en ny og mere fleksibel ordning, hvor Arne Pedersen og hans kolleger kun skal sikre sig med sikkerhedsliner, når de arbejder på særligt stejle tage. 

Læs også
Skorstensfejere protesterede mod regler
Læs også
Skorstensfejere protesterede mod regler

Nyhedsoverblik