Det vi har sammen

Skorstensfejeren Arne får grønt lys til at gå til Højesteret

00:46

Se klippet fra oktober 2016, hvor skorstensfejer Arne Pedersen fra Vordingbrog fortæller om ærgrelsen ved at skulle betale 50.000 kroner for at stå på et tag.

Landets øverste domstol skal tage stilling til, om skorstensfejer Arne Pedersen fra Vordingborg må arbejde på en tagryg uden sikkerhed.

I flere hundrede år har skorstensfejere balanceret på tagrygge uden nogen form for sikkerhed, mens de udførte deres arbejde.

Men det må de ikke. I oktober blev skorstensfejermester Arne Pedersen fra Vordingborg af Østre Landsret idømt en bøde på 50.000 kroner for manglende sikkerhed.

Dermed stadfæstede landsretten en afgørelse fra Retten i Nykøbing Falster.

Det syntes skorstensfejermesteren var urimeligt, og han søgte om tilladelse til at få sagen for Højesteret. Og den har han nu fået.

Lod ansat stå på tag uden at være sikret mod fald

Skorstensfejerens blev dømt, fordi han to gange i 2014 lod en ansat stå på en tagryg uden at være sikret mod fald. 

Læs også Skorstensfejer skal betale 50.000 kroner for at stå på tag

Men det er forsvarligt at stå på en tagryg uden sikring, og der sker sjældent ulykker, udtalte oldermand i skorstensfejernes brancheorganisation, Skorstensfejerlauget, Keld L. Jensen, i forbindelse med landsretsdommen.

Han mener, at dommen vil gøre det problematisk for både branchen og andre håndværk at udføre arbejde på en tagryg.

- Problemet er jo, at hvis man skal til at bruge lift eller sætte stillads op, så bliver det en helt anden pris, vi skal tage for at feje en skorsten.

- Det bliver en voldsom udgift for at udføre et arbejde, der tager få minutter. Det er helt håbløst at tænke, at det er den måde, vi skal gribe det an på, sagde han dengang.

Umuligt at sikre sig til andet end skorstenen

Ifølge skorstensfejerne er det umuligt at sikre sig til andet end skorstenen, og en ældre eller en tynd skorsten kan ofte ikke holde til et pludseligt træk. Derfor er den model ikke vejen frem. 

Læs også Enighed: Nye retningslinjer for skorstensfejere

I mange tilfælde er der ikke plads til at udføre arbejdet fra en lift, så alternativet er, at husejerne skal investere i en renselem inde i huset, eller at skorstensfejeren skal sætte et stillads op for at nå en skorsten.

Østre Landsret lagde i sin dom vægt på, at den ansatte i de to konkrete tilfælde godt kunne have brugt firmaets lift til at udføre arbejdet.

Det vides endnu ikke, hvornår Højesteret behandler sagen.

Læs også Skorstensfejer efter dom: Det er uforståeligt

Arbejdstilsynet og Skortensfejerlauget er tidligere blevet enige om nye regler, som gør, at skorstensfejerne får for at fastgøre sig med sikkerhedsline til et trin på tage med høj rejsning.

Det vil sige, at skorstensfejere kan nøjes med en sikkerhedsline og slippe for at skulle tilkalde en personlift.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App