Det vi har sammen

Skoleleder efter drukneulykke: Det er en voldsom oplevelse for alle

Carsten Løye, der er skoleleder for Søndre Skoles Rødby-afdeling, indkaldte alle skolens børn til samling torsdag morgen. - Der var en trykket stemning.

Onsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om en livløs dreng i svømmehallen i Rødby. Hør hele interviewet med skolelederen her.

Onsdag eftermiddag rykkede politi og falckreddere ud til en ulykke i Rødby Svømmehal på det sydlige Lolland.

Klokken 15.13 fik politiet nemlig en anmeldelse om en livløs dreng.

Efter ulykken fik den syvårige dreng livreddende førstehjælp, hvorefter han blev fløjet med lægehelikopter til Rigshospitalet i København.

Hans tilstand er på nuværende tidspunkt stadig ukendt. 

Læs også Syvårig fundet livløs i svømmehal og fløjet til Rigshospitalet: Alle er berørte

Familien ankom kort efter ulykken til svømmehallen og er derfor underrettet. 

Carsten Løye, der er skoleleder for Søndre Skoles Rødby-afdeling, indkaldte alle skolens børn til samling torsdag morgen. 

- Der var en trykket stemning. Børnene var påvirkede, de var triste og der var meget stille, siger han. 

Sikkerheden var, som den skulle være

Han fortæller, at der har været en 30-40 børn med i svømmehallen, da ulykken skete. 

- Hvor mange, der har direkte overværet det, det ved vi ikke, siger skolelederen. 

Der var ingen livreddere fra svømmehallen, kun skolens egne lærere, som også er livredder-uddannede.  

- Sikkerheden var som den skulle være, påpeger Carsten Løye. 

Hør hele interviewet med skolelederen her: 

04:11 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App