Skolelærer lider under kommunens karakterkrav: Børn bliver lavet til et gennemsnit

​Vordingborg Kommune kæmper med at løfte elevernes faglige niveau. Nu råber en skolelærer op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kniber med at løfte elevernes faglige niveau i Sjællands sydligste kommune.

Vordingborg Kommune er sammen med kommuner som Faxe, Gentofte og Lolland en af de kommuner, der er dårligst til at løfte elevernes faglige niveau - også når der samtidig tages højde for elevernes sociale baggrund.

quote Jeg tror ikke, at jeg kan løfte nogen uden, at de har tillid til mig

Lasse Poulsen, skolelærer på Gåsetårnsskolen i Vordingborg

Det viser en rapport fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Karaktererne skal hæves

Rapporten viser desuden, at en gennemsnitlig elev i Vordingborg Kommune opnår 6,4 i karaktergennemsnit efter niende klasse.

Havde den samme elev gået på eksempelvis en skole i Kolding Kommune, havde karaktergennemsnittet i stedet været 7,2.

Derfor ønsker byrødderne i den sydsjællandske kommune at løfte elevernes niveau. I januar vedtog byrådet en målsætning for kommunens folkeskoler, som blandt andet går ud på, at karaktererne i dansk og matematik skal stige frem mod 2020. I 2016 lå elevernes gennemsnit i de to fag på 5,6.

3ae54189-b221-417a-b6b3-611cffac71f5.jpg
Læs også
Mor til skoleelev i Vordingborg: Hun bliver ikke så dygtig, som hun kunne
3ae54189-b221-417a-b6b3-611cffac71f5.jpg
Læs også
Mor til skoleelev i Vordingborg: Hun bliver ikke så dygtig, som hun kunne

Men oveni den ambition har Vordingborg Kommune varslet, at der skal spares på fire skoler, som hører under Gåsetårnsskolen.

Det fik i oktober omkring 150 forældre, elever og lærere til at danne ring om rådhuset for at vise deres frustration.

Kæmper med kommunens krav

Den heftige debat om besparelser og især den kommunale målsætning får nu Lasse Poulsen, der skolelærer på Gåsetårnsskolen i Vordingborg, til at råbe op.

Ifølge ham har mange af kommunens skolelærere travlt, fordi de både skal forsøge at opfylde kommunens krav og tage højde for de enkelte elevers behov. 

Lasse Poulsen, skolelærer på Gåsetårnsskolen i Vordingborg.
Lasse Poulsen, skolelærer på Gåsetårnsskolen i Vordingborg. Foto: TV2 ØST

I en udsendelse på TV ØST, hvor Lasse Poulsen bliver sat over for Kirsten Overgaard (V), der er formand for Børne-, Unge- og Familieudvalget i Vordingborg Kommune, siger han blandt andet:

- Politikerne vedtog en børne- og ungepolitik, hvor man valgte at sætte yderligere fokus på karakterer, det kunne man have ladet være med.

7-trinsskalaen

7-trinsskalaen, der blev indført i 2007, indeholder karaktererne:
  • 12, som gives for den fremragende præstation
  • 10, som gives for den fortrinlige præstation
  • 7, som gives for den gode præstation
  • 4, som gives for den jævne præstation
  • 02, som gives for den tilstrækkelige præstation
  • 00, som gives for den utilstrækkelige præstation
  • -3, som gives for den ringe præstation

Den konklusion er Kirsten Overgaard dog ikke enig i.

- Nej, for du bliver nødsaget til at indrette dig efter den måde, som samfundet er, siger hun.

Her afbryder Lasse Poulsen hende dog.

- Fordi du skriver det på et stykke papir, betyder det jo ikke nødvendigvis, at børnene i Vordingborg Kommune kan få en eller anden karakter. 

Skoledemonstration Gåsetårnsskolen demonstration
Læs også
Alt kan ske i præsidentvalget på Sydsjælland
Skoledemonstration Gåsetårnsskolen demonstration
Læs også
Alt kan ske i præsidentvalget på Sydsjælland

Kirsten Overgaard mener dog, at man må sande, at karakterer er virkeligheden. 

- Men med hensyn til karakterer er vores samfund bygget sådan op, at børn måles på karakterer. Det kan man være enig eller uenig i. Men det er vores virkelighed, og den bliver vi nødt til at tage udgangspunkt i, siger Kirsten Overgaard og fortsætter:

- Jeg ved godt, at børn udvikler sig i forskelligt tempo, og der er nogle, som aldrig nogensinde vil kunne opnå et 10-tal, og det er rigtig flot, hvis de får 2-tallet. Men det er en forudsætning for at komme ind på de forskellige ungdomsuddannelser. Derfor bliver folkeskolen nødt til at forberede børnene på, at de møder en anden virkelighed, hvor de kontinuerligt bliver målt i karakter.

Børn bliver lavet til gennemsnit

Lasse Poulsen er dog ikke enig med Kirsten Overgaard om, at det faglige er det vigtigste.

- Jeg tror, at relationen er det vigtigste. Faglige ambitioner er der ingen, der er uenige om. Men man er nødt til at prioritere, hvad der er det vigtigste. Jeg tror ikke, at jeg kan løfte nogen, at de har tillid til mig, uden de ved, hvem jeg er, og jeg kan kigge dem i øjnene og sige: jeg ved, du kan mere, siger han. 

Kirsten Overgaard (V), formand for Børne-, Unge- og Familieudvalget i Vordingborg Kommune.
Kirsten Overgaard (V), formand for Børne-, Unge- og Familieudvalget i Vordingborg Kommune. Foto: TV2 ØST
kv17_asger_diness.jpg
Læs også
Bekymret mor konfronterer byrådspolitiker med skoleproblemer
kv17_asger_diness.jpg
Læs også
Bekymret mor konfronterer byrådspolitiker med skoleproblemer

Formanden for Børne-, Unge- og Familieudvalget mener dog stadig, at karakterer giver et godt indblik i elevernes kunnen.

- Målet for os er blandt andet, at vi kan måle, at eleverne bliver dygtigere, fordi der hvert år bliver bragt en meget fin liste over, hvor børnene fra Vordingborg Kommune rent karaktermæssigt ligger, siger Kirsten Overgaard.

Men Lasse Poulsen frygter, at den enkelte elev med kommunens målsætninger blot bliver et tal i et stort regneark.

- Jeg synes, at vores børn bliver lavet til gennemsnit og et unilogin i stedet for en person. Det er svært at nå den enkelte elev. Det er rigtig, rigtig trist, og det er det, jeg beder om hjælp til, siger Lasse Poulsen.


Nyhedsoverblik