Skoleintra udvides med ny platform

Lærere på landets kommuneskoler får fra det nye skoleår en ny digital platform, der skal spare tid og gøre forberedelsen mere enkel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skoleelever kan se frem til øget læring og mere tid med lærerne med ny it-platform. Den hedder itslearning og er en læringsplatform, der skal lægges sammen med skolernes intranet, siger administrerende direktør i firmaet itslearning Angelique Espensen.

 - Vi forventer, at det gør hverdagen lettere for lærerne. Vi forventer også, at det kan fremme læringen, øge mulighederne for differentieret læring og frigive tid til, at lærerne kan bruge mere tid sammen med eleverne, siger hun.

Platforme smelter sammen

Der er krav til, at alle skoler skal have en såkaldt samarbejdsplatform og en læringsplatform. I øjeblikket har alle kommuneskoler samarbejdsplatformen Skoleintra. Det er et intranet, hvor skolen, lærere, forældre og elever kan udveksle information. Det er ejet af firmaet itslearning, som er en læringsplatform. Den indeholder pædagogiske værktøjer, som kan bruges til at sætte læringsmål og måle elevernes faglige udvikling.

- Det er også på den nye platform, at lærerne kan gå ind og dele forløb med hinanden. Det giver mulighed for at genbruge det bedste af det, der findes derude, siger Angelique Espensen.

Fra det nye skoleår bliver itslearning udfoldet til samtlige kommuneskoler i landet, når det kommer til at indgå som en del af Skoleintra.


Nyhedsoverblik