Skoleforening om pulje til svage elever: Det er alt for usikkert

Selvom Skolelederforeningen glæder sig over 500 millioner til skolerne, så er formand Claus Hjortdal langt fra positiv over for idéen om den økonomiske gulerod til skolerne. Foto: TV ØST

Formanden for Skolelederforeningen kalder projektet med at løfte det faglige niveau hos landets skoleelever for usikkert og skadeligt.

121 skoler fordelt på 57 kommuner over hele landet fik i april besked om, at de kan gøre sig fortjent til en præmie i millionklassen. Det er skoler, der har en særligt stor andel af fagligt svage elever.

Skolerne kan opnå en præmie på mellem 1,3 og 1,5 millioner kroner om året afhængig af skolens størrelse, hvis de over tre år reducerer andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik, med samlet 15 procentpoint.

Læs også Skoleleder om skolepulje på 500 millioner kroner: Dårlig idé

De 500 millioner i puljen bliver udmøntet over tre år og udbetales til skoler over hele Danmark.

Men selvom Skolelederforeningen glæder sig over 500 millioner til skolerne, så er formand Claus Hjortdal langt fra positiv over for idéen om den økonomiske gulerod til skolerne.

- Vi er bekymret for den måde, det er gjort på. Vi er bekymret for, at man på et spinkelt grundlag vælger et 4-tal for afgangskarakterer uden at se på skolernes løfteevne. Der er ikke den store positive motivation for at blive udpeget på den måde, siger Claus Hjortdal til TV ØST og tilføjer: 

Læs også Skoler kan få millionbonus for at løfte svage elever

- Vi er også bekymret for, at man skal investere, før man kan få nogle penge. Altså den gulerodseffekt, der skal ligge i det, er vi ikke begejstret for. Når man laver projekter, så viser al forskning, at når der er fokus på projektet, så går det godt. Men når pengene forsvinder, og det ikke længere er et projekt, så dør projektet. Det er standard i al offentlig udvikling. Så vi er bekymret for setuppet, pengene er vi glade for.

Men hvordan skal man ellers løfte elevernes faglige niveau?

- Vi kunne sagtens have lavet nogle samarbejdsaftaler med kommunerne og staten, hvor vi kan finde og undersøge de skoler, som har de største problemer. For der er faktisk nogle af de skoler, der er blevet udpeget, som har arbejdet med problematikken i årevis. Så hvis vi korrigerer for det socioøkonomiske parameter, så løfter de faktisk deres elever bedre end flere af de bedste privatskoler.

- Vi skulle have haft et langt større kommunalt engagement i gang og langt bedre analyser af, hvilke elevgrupper der skulle fokus på. Samtidig kunne man have givet belønningspenge undervejs og iværksat en spredning af de projekter, som man rent faktisk ved virker og lagt dem ind i forløbet. Endelig skulle man have lavet et håndslag med kommunerne og sagt, at det her ikke bare er tre år, men at de er forpligtet til at forsætte.

- Der mangler nogle grundlæggende ting, så det kan blive en langstrakt succes. Problemet er, at det er et hurtigt fix, som skal nå at vise resultater inden for en regeringsperiode, og det lider vi desværre af i Danmark i øjeblikket.

Hvad er det, du frygter ved dette projekt?

- Jeg frygter, at vi får en rigtig kedelig retorik omkring det, og nogle skoler tager afstand, fordi de ikke mener, det er den rette måde at løfte det faglige niveau. Mange skoler er jo allerede i gang med at løfte niveauet i samarbejde med kommunen og læringskonsulenter.

- Så det at blive peget ud på den måde, og når Lars Løkke Rasmussen siger, at han har mistet tålmodigheden med skolerne, er jo starten på en negativ historiefortælling om skoler, som faktisk gør sig meget umage.

- Vores bekymring for at opnå hurtige resultater bliver, at man ikke opnår de langsigtede resultater. Man kan være bekymret for, at nogle skoleledere kan lave nogle tiltag for at opnå 1,5 millioner kroner, som ikke har nogen effekt. Tværtimod. Så vi mangler hele den langsigtede strategi. Der er simpelthen ikke evidens for, at det her virker.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App