Skole genåbnet efter fnat: De har klaret det flot

Kobberbakkeskolens Sydbyafdeling i Næstved er nu åben igen, efter den smitsomme skorpefnat fik skolelederen til at lukke skolen før jul.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Eleverne på Kobberbakkeskolens Sydby-afdeling i Næstved er i dag mødt i skole efter en lidt længere juleferie end normalt.

Før jul måtte skolen lukke de 22 klasser på Sydby-afdelingen efter et par tilfælde af den særligt smitsomme skorpefnat. Skolens inventar blev rengjort og pakket ned, og alle flader blev vasket.  

quote Vi har ikke fået nogen meldinger om nogle børn, der fortsat er syge. Så der er ro på og der er intet odiøst i det

Annika Bramming, skoleleder, Kobberbakkeskolen

- Alle er tilbage i skole, både medarbejdere og børn, og de tager det rigtig fint. De er igang med at rydde op, for alle tingene har været pakket ned i poser og sække, siger Annika Bramming, skoleleder for Kobberbakkeskolen til TV ØST.

Ingen meldinger om sygdommen

Men trods det store oprydningsarbejde, er der ifølge Annika Bramming en rigtig god stemning på skolen.

- De tager det i stiv arm, både medarbejdere og elever. Jeg er rigtig glad på medarbejdere og elevers vegne, når jeg kan komme rundt og se, at der er smil og gå-på-mod, og det er rigtig dejligt, siger Annika Bramming.

Hvad skorpefnatten angår, så skulle den efter sigende være taget på en endnu længere juleferie.

- Vi har ikke fået nogen meldinger om nogle børn, der fortsat er syge. Så der er ro på, og der er intet odiøst i det, siger Annika Bramming.

Lukningen af skolen skabte en del opmærksomhed. Samtidig kom det frem, at også en skole i Ørslev ved Vordingborg var ramt af et tilfælde af den smitsomme skorpefnat. Her valgte man dog ikke at lukke den pågældende klasse.

Sct. Jørgens Skole  fnat
Læs også
Fnatlukning af Næstved-skole fortsætter: Elever kan først møde efter ferien
Sct. Jørgens Skole  fnat
Læs også
Fnatlukning af Næstved-skole fortsætter: Elever kan først møde efter ferien

Ikke et skoleansvar

Annika Bramming er ærgerlig over hændelsen, men mener, skolen har håndteret det godt. Hun håber, oplevelsen vil give anledning til mere fokus på sygdommen fremover. 

- Jeg vil stadig henstille til, at det her som sådan ikke er et skoleansvar, men vi tager selvfølgelig et medansvar. Men jeg vil stadig appellere til, at forældre tager deres ansvar og får sat deres børn tidligt i behandling, så det ikke udvikler sig, siger Annika Bramming og fortsætter:

- Jeg appellerer til, at vi sammen har ekstra fokus på det her, både skole, forældre, bosteder og andre der har ansvar for børn, og at vi er er obs på de ting, der gør, at man skal tage til lægen med barnet, siger hun.

udklip.jpg
Læs også
Mor til to på Næstved-skoler: Fnat-lukning sker alt for sent
udklip.jpg
Læs også
Mor til to på Næstved-skoler: Fnat-lukning sker alt for sent

Nyhedsoverblik