Det vi har sammen

Skoleindbrud: Tyve stikker af med 24 bærebare og iPads

24 af elevernes bærbare computere er stjålet, efter Ringsted Lilleskole har haft indbrud.

Ringsted Lilleskole har fået stjålet 24 af elevernes bærbare computere, iPads og en enkelt mobiltelefon, efter de har haft indbrud.

Onsdag har Ringsted Lilleskole, som ligger syd for Ringsted, haft indbrud. Her har en tyveknægt stjålet 9. klassernes bærebare computere, iPads og en mobiltelefon.

Gerningsmanden har knust flere ruder i forskellige bygninger med sten og spark for at komme ind. Tyven har desuden brudt gennem døre med hjælp af værktøj, som han har fjernet fra pedellens værksted.

Computerne var låst inde i et skab, men det var heller ingen hindring. Skoleleder Konrad Kriescher kan konstatere, at de er væk, og det er han meget ærgerlig over.

- Jeg er naturligvis mærket af det. Skolen har kun eksisteret i fem år, så det er da kedeligt at sådan noget her sker, siger Konrad Kriescher til TV ØST.

Ingen videoovervågning

Skolen har ingen videoovervågning opsat på bygningerne. Men det kan måske komme på tale nu, hvis man spørger skolelederen.

- Efter indbruddet overvejer vi nu at få installeret videoovervågning, hvis det nu skulle ske igen. Det er bare en ærgerlig udvikling, siger Konrad Kriescher.

Tyven lykkedes blandt andet at stikke af med fem iPad pro, 24 bærbare computere og en enkelt iPhone 5s. 

Læs også Fire unge mænd fyldte bilen med stjålne kakaomælk fra skole

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App