Skøjteløber fra Slagelse: - Jeg kan vinde OL-medalje

Viktor Hald Thorup har trænet hårdt på rulleskøjter i Slagelse, inden han rejste til OL i Sydkorea.

Regionens eneste deltager ved vinter-OL dyrker en sportsgren, der er meget lille i Danmark. Alligevel tør han godt have ambitioner om metal.

Viktor Hald Thorup fra Slagelse har skøjtet, rullet og cyklet som en besat for at komme i bedst mulig form til et af karrierens højdepunkter.

Skøjteløberen fra Slagelse er en af Danmarks 17 atleter ved vinter-OL i Pyeongchang i Sydkorea, og det er en drøm, der går i opfyldelse.

- Jeg glæder mig helt vildt meget, siger den 23-årige OL-debutant.

Jeg glæder mig helt vildt meget

Viktor Hald Thorup

Har stor tiltro til egne evner

Viktor Hald Thorup skal køre massestart i disciplinen speed skating eller hurtigløb på skøjter, og selvom det ikke er en særlig udbredt sport i Danmark, har han stor tro på egne evner.

- Jeg er selvfølgelig ikke favorit, men jeg har vist til både VM og i World Cup-løb, at jeg kan være med blandt de allerbedste og køre om de sjove placeringer, siger Viktor Hald Thorup.

Der er ikke mange udøvere eller faciliteter til speed skating her i landet, så det danske talent træner en del med det norske landshold på is og ellers på rulleskøjter og cykel hjemme i Slagelse.

Viktor Hald Thorup skal i konkurrence på OL's næstsidste dag, lørdag den 24. februar.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App