Kokkeelev vandt Skills: - Konkurrencen gjorde mig skarpere

Sidste års vinder af Skills hos kokkeeleverne håber, at flere i området vil vælge en erhvervsuddannelse, når konkurrencen kommer til Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For cirka et år siden sprang champagnepropperne i Herning for kokkeelev Lasse Zacho Andersen, der dengang var elev i restaurant Støvlet Katrines Hus i Sorø.

Læs også
Næstved satser stort på DM i Skills: Håber flere vil vælge en erhvervsuddannelse
Læs også
Næstved satser stort på DM i Skills: Håber flere vil vælge en erhvervsuddannelse

Han vandt nemlig DM i Skills i kokkekategorien.

I april skal konkurrencen afholdes igen - denne gang i Næstved. Og det glæder sidste års vinder.

quote Vi skal holde Skills for at blive ved med at reklamere for erhvervsfagene

Lasse Zacho Andersen, Danmarksmester i Skills for kokkeelever 2018

- Det er godt, Skills bevæger sig rundt på Danmarkskortet. For Næstved som by er det jo godt, der kommer så mange gæster til byen. Sidste år i Herning var der mange jyder og ikke så mange fra Sjælland. Nu kommer der så langt flere gæster fra området omkring Næstved, og dermed kommer man ud til flere unge, siger Lasse Zacho Andersen.

Struktur og skarphed

For Lasse Zacho Andersen gav det noget ekstra til uddannelsen at være med i konkurrencen.

- Træningen og optakten til Skills gjorde mig skarpere på at holde fokus i lang tid, siger han og fortsætter:

quote Træningen og optakten til Skills gjorde mig skarpere på at holde fokus i lang tid

Lasse Zacho Andersen, Danmarksmester i Skills for kokkeelever 2018

- Jeg lærte det med struktur - altså opsætning af et køkken, og hvordan du skal agere i forhold til, at du har så og så mange ting, du skal nå på så kort tid. Der gik det op for mig, hvor vigtigt det er, at du har en ordentlig opstillet to-do-liste, og du har nogle tidspunkter, du skal overholde, forklarer han.

Mange jobtilbud

Kort tid efter titlen som Danmarks bedst kokkeelev var i hus, blev Lasse Zacho Andersen udlært. Og så var det pludselig svært at vælge, hvad der skulle ske. Han havde egentlig et jobtilbud på hånden, men titlen åbnede nye døre.

Læs også
Danmarks bedste kokkeelev hyldet: - Det giver blod på tanden
Læs også
Danmarks bedste kokkeelev hyldet: - Det giver blod på tanden

- Efter jeg vandt, var det ret overvældende. Det var et fedt skulderklap. Jeg fik mange jobtilbud, og jeg fik meget opmærksomhed fra diverse medier. Og der var gæster, der kom på vores restaurant for at se, hvad det var for noget, fortæller han fra køkkenet på selvsamme restaurant, Støvlet Katrines Hus.

Sådan her så det ud sidste år, da Lasse Zacho Andersen vandt guld ved DM i Skills for kokkeelever.

Chefkok for det hele

Han endte nemlig med at blive. Ikke længere som elev, men han fik tilbudt stillingen som chefkok for det hele. Og det tilbud kunne han ikke sige nej til.

Læs også
Se billederne:
Nedtællingen til DM i Skills er i gang
Læs også
Se billederne:
Nedtællingen til DM i Skills er i gang

Så nu er det ham, der skal inspirere og lære fra sig, så hans elever på restauranten får lyst til at deltage i Skills. En konkurrence, Lasse Zacho Andersen ser som et stort plus for alle erhvervsuddannelser.

quote Jeg fik mange jobtilbud og jeg fik meget opmærksomhed fra diverse medier

Lasse Zacho Andersen, Danmarksmester i Skills for kokkeelever 2018

- Vi skal beholde Skills for at blive ved med at reklamere for erhvervsfagene. Det, der er sindsygt fedt ved Skills er, at der er så mange gæster, der kigger på i de dage, det strækker sig over. Alle erhvervsfag er stort set repræsenteret, siger chefkokken.

Blod på tanden

Og i år dukker han også op til konkurrencerne, der løber af stablen den 4.-6. april i Næstved - denne gang dog ikke som konkurrencedeltager.

dm_skills_2018_kok.jpg
Læs også
Guldmedaljer til brolægger og kok: Unge brillerer ved DM i Skills
dm_skills_2018_kok.jpg
Læs også
Guldmedaljer til brolægger og kok: Unge brillerer ved DM i Skills

- Jeg skal ud at være gæst denne her gang. Og mit personale skal med, hvis det flasker sig med restaurantens åbningstider. Og måske får kokkeeleverne hos mig selv blod på tanden til at prøve, slutter den nuværende indehaver af DM-titlen i Skills for kokkeelever.

Sidste års guldvinder i DM i Skills for kokke, mener selv han blev en bedre kok at være være med til Skills

Nyhedsoverblik