Skal du have skat tilbage: Tjek din årsopgørelse 13. marts

550 medarbejdere sidder klar til at svare på spørgsmål i forbindelse med årsopgørelsen for 2016.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Venter der en glædelig overraskelse i form af lidt ekstra lommepenge, eller er der et girokort på vej med posten fra Skat?

Det kan 4,6 millioner danskere tjekke fra mandag 13. marts. Her ligger årsopgørelsen for 2016 nemlig klar på Skats hjemmeside.

- Rigtig mange borgere har ikke noget at selvangive, da Skat efterhånden får de fleste oplysninger automatisk.

- Men derfor bør man alligevel kontrollere tallene og oplyse, hvis man har ændringer eller tilføjelser. Det gælder for eksempel kørselsfradrag, håndværkerfradrag og børnebidrag, siger kontorchef Jørgen Wissing Jensen i en pressemeddelelse.

Kontorchef: Det skal være så nemt som muligt 

 Klikker man ind på Skats hjemmeside er der en guide til de forskellige fradrag. Det skal helst være så nemt som muligt for den enkelte, lyder det fra Jørgen Wissing Jensen. 

skat3.jpg
Læs også
Råd vil have nye SKAT-medarbejdere ud af København
skat3.jpg
Læs også
Råd vil have nye SKAT-medarbejdere ud af København

- Derfor kan man via en guide på skat.dk hurtigt og nemt få information om fradrag, der kan være relevante, siger Jørgen Wissing Jensen.

 Forventer at besvare over 85.000 opkald 

Skat har desuden sørget for ekstra bemanding og udvidet åbningstiderne på telefonerne fra klokken 9.00 til 20.00.

- Vi har kaldt ekstra folk ind til at håndtere de mange opkald, vi får, og vi har udvidet åbningstiden. I alt er 550 personer klar til at svare på spørgsmål.

- Vi forventer at besvare over 85.000 opkald i den første uge. Men man kan dog stadig forvente ventetid på telefonerne, eller at det i perioder kan være svært at komme igennem, siger Jørgen Wissing Jensen.


Nyhedsoverblik